

SYDDANMARK: Med 2,6 mio. kr. i støtte fra Region Syddanmark kan genforeningsfejringerne næste år føje 19 projekter til kalenderen. Dermed kommer den blandt andet til at byde på Danmarks Største Cykelløb fra den nuværende grænse til den gamle ved Christiansfeld og koncerter med danske sange, som tidligere var forbudte på grund af tysk censur i Slesvig-Holsten.
Regionen havde modtaget 40 projekter, der bød ind på en del af støtten, og regionsrådet er altså landet på 19 projekter.
Næste år kommer den sydjyske region til at emme af genforeningsfest, når 100-året for Danmarks genforening med Sønderjylland markeres.
Det sker også med 'Historiefortælling i børnehøjde om adskillelse og genforening i grænselandet', som får 100.000 kr. af regionen, ligesom der blandt andet også bliver vandringer og kunstinstallationer.
- Den mangfoldighed, der er i de mange aktiviteter og begivenheder i løbet af genforeningsåret, synes jeg sender et godt signal om det Syddanmark, vi lever i i dag. Og de mange mindre projekter både supplerer og bakker godt op om de tre fyrtårnsprojekter, regionen har støttet med godt to mio. kr. her i foråret, lyder det fra Region Syddanmarks formand, Stephanie Lose (V).
Hun henviser til de tre fyrtårnsprojekter - et folkemøde i Ribe, 'Sangen genforener 2020' og 'Folkefesten 11. juli 2020', som regionen desuden er medvært på i samarbejde med Sønderborg Kommune og staten.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.