dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lemvig indsætter gratis landsbybusser som forsøg

Flexbusser skal hjælpe den kollektive trafik fra kommunens mindre byer de næste 18 måneder.
25. JUN 2019 8.12

LEMVIG: Borgere i Lemvig Kommune får 1. juli - som et forsøg de næste 18 måneder – fire gratis landsbybusser, der kører mellem Lemvig by og landsbyer, der ikke har regionale busser eller tog. Busruterne er såkaldte Flexbusser med faste stoppesteder og en køreplan, men den kører kun, hvis en eller flere borgere har bestilt den. På den måde undgås overflødig kørsel.

- Vi er rigtigt glade for, at vores borgere får flere muligheder for gratis buskørsel fra en række af kommunens landsbyer, i en tid hvor der i mange kommuner skæres ned på kollektiv trafik, og priserne øges. Formålet er, at man som borger let kan komme ind til Lemvig og eventuelt tage videre med anden kollektiv trafik derfra, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget Steffen Damsgaard (V).

Det gratis forsøg er kommet i stand takket være tilskud fra en pulje i Trafikstyrelsen til udvikling af kollektiv trafik i yderområder. Busruterne kan benyttes af alle og køres af de samme vogne, som i forvejen kører Flextur og lægekørsel for Midttrafik. Den skal bestilles senest en time inden afgangstid i køreplanen, og man skal oplyse, hvis man er flere, der rejser sammen.

Udviklet i samarbejde med de lokale
- Vi har haft et godt samarbejde med sogne- og borgerforeningerne om at udarbejde køreplanerne. Vi har ikke kunnet opfylde alle ønsker, og der er ikke tale om daglige afgange, men vi har fået en køreplan, der dækker manges behov, fortæller Steffen Damsgaard.

Busruterne kører fra den enkelte landsby tre dage om ugen året rundt undtagen den 24. og 31. december. Den kører op til tre gange dagligt tur/retur, hvis der er borgere, som har bestilt kørsel på de enkelte afgange.

De nye landsbybusser kan bruges af alle og kan fx kombineres med Flextur eller Plustur. På den måde bliver store dele af kommunen dækket af offentlig transport.  

MG

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lemvig-indsaetter-gratis-landsbybusser-som-forsg

GDPR