ROSKILDE: Opførelse af nye bygninger og væsentlige ændringer af bestående ejendommen må kun ske efter tilladelse fra myndighederne. Det siger loven. Men den blæser stadigt flere på. Det oplever man ifølge Dagbladet Roskilde i Roskilde Kommune, hvor ikke kun igangsættelser af om- og nybygning, men også nedrivning af selv bevaringsværdige huse stadigt oftere sker, uden at kommunen har været involveret på forhånd.
- Der har bredt sig en opfattelse af, at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse, siger leder af byggesagsafsnittet i Roskilde Kommune Jan Kurt Rendboe til avisen.
Kommunen kan kræve ulovlige byggerier standset, men selv dét har bygherrer og entreprenører ikke altid respekt for. I så fald kan politianmeldelse være næste skridt. Roskilde Kommune har alene i år foretaget tre eller fire af den slags politianmeldelser. De tre foregående år var der ingen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.