SJÆLLAND: Der bygges højhuse, parcelhuse og veje på livet løs efter finanskrisen. Og vores forbrug af sten, grus, sand og andre råstoffer vil i de kommende år vokse med op imod 50 pct. Men grusgravene, der leverer materialerne, er ved at være tomme. Samtidig bliver det stadig sværere at etablere nye grave, og i løbet af 10-12 år er der slet ikke flere råstoffer på den østlige del af Sjælland, skriver Sjællandske Medier.
- Vi ved, at mange af de store grave i Roskilde-området er tømte om nogle år. I Sjællands andet store graveområde ved Kalundborg går der måske 25 år. Vi kan se, at potentielle nye grave bliver mindre og mere spredte. Og på et tidspunkt løber vi simpelthen tør for råstoffer på Sjælland. Der mangler en samlet, national plan på området, siger Peter Jacobsen (DF), formand for regionens udvalg for trafik, infrastruktur og miljø.
- Vi står foran en katastrofe i løbet af få år, hvis ikke der kommer en national handlingsplan på området. Vi har for længst sat skovlen i de bedste graveområder i landet. De områder, der er tilbage, er mindre og råstofferne sværere at grave ud, og det vil blive dyrere og mere besværligt, siger Anders Jensen, næstformand i brancheforeningen Danske Råstoffer, til avisen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.