
Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard vil fremover være menigt folketingsmedlem og stopper som formand for Folketinget efter fire år på posten.
'Nu er jeg tilbage i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, og jeg ser frem til at komme i gang med det politiske arbejde. Der er nok at gå i gang med,' skriver hun på sin Facebook-side.
Det var ventet, at Folketinget ville få en ny formand efter valgresultatet, hvor Dansk Folkeparti mistede 21 mandater. Formanden skal have et flertal bag sig.
Den, der bestrider posten som Folketingets formand, har det overordnede ansvar for Folketinget, leder møderne i Folketingssalen og holder øje med, at reglerne i Folketingets forretningsorden bliver overholdt. Det indebærer, at folketingsmedlemmerne skal tiltale hinanden hr. og fru og tale ordentligt.
Flere har peget på Marianne Jelved (R) eller Henrik Dam Kristensen (S) som mulige bud, når der skal vælges en ny folketingsformand, skriver Jyllands-Posten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.