Både lidt bedre og lidt dårligere end sidst for Socialdemokratiet

Skønt sejren for de røde partier var klar nok, var sejrens sødme ikke ublandet for Socialdemokratiet. Mette Frederiksens genrejsningsprojekt for partiet måtte lide den tort at gå tilbage i stemmetal fra 26,3 pct. ved FV15 til 25,9 pct. ved FV19, så trods en fremgang på et mandat blev det ikke til en helt klar overtrumfning af forgængeren Helle Thorning-Schmidt, hvis regeringsperiode opfattes som en ubekvem parentes i partiet.

Til gengæld rummer valgresultatet, foruden det ekstra mandat, et flertal bag et regeringsskifte, omend vilkårene for støtten til en ny regering ikke er ganske klare. I sin takketale til partikammeraterne bemærkede Mette Frederiksen derfor, at flertallet for den eksisterende udlændingepolitik har overlevet valget uanset forskydningerne mellem partierne, og hun understregede udtrykkeligt, at hun ikke kun ville være statsminister for dem, der har stemt på de partier der peger på hende, men også for alle de andre.

Et statement der godt kunne opfattes som en kvittering for Lars Løkke Rasmussens opfordring til samarbejde, men dog med den klare forskel (eller lighed) mellem de to, at begge mener at de selv og ikke den anden skal stå i spidsen for det. Oveni kommer forskellene mellem de betingelser, som de røde partier vil stille for at støtte en regering under Mette Frederiksens ledelse. 

Første fingerpeg om hvilke hurdler, der skal overvindes for at få enderne til at mødes, vil frem går af den dronningerunde, som Lars Løkke Rasmussen vil indkalde til torsdag, når han har været hos Dronningen for at indgive sin afskedsbegæring.