
HJØRRING: Tre mænd og en kvinde er tiltalt for ulovlig kystsikring ved Lønstrup i juni 2016, skriver TV2 Nord. Kystsikringen blev udført ved, at 650 ton granitsten blev lagt ud på stranden.
Ifølge anklageskriftet overførte de fire personer penge for graniststenene til en grundejerforening, som de alle var medlem af. Foruden at have finansieret projektet er de fire også tiltalt for at have deltaget i selve kystbeskyttelsen, ved at fjerne sand og beplantning fra området ved Lønstrup Strand og ved at medvirke til at skubbe granitstenene ud over skrænten.
De tiltalte mænd er henholdsvis 68 år, 68 år og 38 år, mens kvinden er 65 år. Ifølge TV2 Nord risikerer de bøder på mellem 50.000 kr. og 100.000 kr.
Også grundejerforeningen, som de var medlem af, risikerer ifølge tv-stationen en bøde på 100.000 kr. Det var Kystdirektoratet, der politianmeldte de fire personer for brud på Kystbeskyttelses- og Naturbeskyttelsesloven.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.