THISTED: Jan Bendix Jensen skifter 1. august efter knap 2,5 år i chefstolen for Borgerservice og Ydelser i Thisted Kommune titlen ud med chef for handicap- og psykiatri. En post han overtager efter Ellen Kirk Jensen, der går på efterløn, skriver Nordjyske.
Jan Bendix Jensen er i øjeblikket chef for 45 ansatte i Borgerservice og Ydelser, men fra august har han ansvaret for en organisation, der har 500-800 ansatte. Han har tidligere været chef for 1.200 ansatte, da han fra 2007 og 2017 var sundheds- og ældrechef i Thisted Kommune.
Jan Bendix Jensen er 47 år, uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 1999 og har en Ph.D. fra Aalborg Universitet. En af de større udfordringer for ham bliver at få budgettet til at hænge sammen. Handicap og psykiatri har et underskud på 9,9 mio. kr., og forvaltningen har udarbejdet en handlingsplan for området.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.