Odense tager udlændinge med på kursus i Føtex

KORT NYT14. MAJ 2019 14.25

ODENSE: Der er flere ting end som så, man skal lære, når man er ny i et land. En af dem er en hverdagsting som indkøb, men det kan også have sine udfordringer. Derfor tilbyder International Community Odense under Odense Kommune kurser i Føtex for udlændinge, så de kan lære at kende forskel på A38 og sødmælk. Det skriver TV2 Fyn.

Målgruppen er højtuddannede internationale medarbejdere, som kommer til Odense for at arbejde og er vigtige for de fynske virksomheder. Indkøbskurset er en del af Newcomer Service, hvor de også kan få hjælp til fx at finde en bolig eller andet praktisk. Kurserne skal være med til at få de nyankomne til at trives og give lyst til at blive i byen. 

- Vores opgave er at gøre det nemt for virksomhederne at rekruttere international arbejdskraft og sikre, at de internationale medarbejdere trives, fortæller Julie Fuglsang Sink, der er chefkonsulent i International Community Odense, til TV2 Fyn. 

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt