1.700 borgeres private oplysninger lagt ud i cpr-læk

KORT NYT10. MAJ 2019 10.06

HERNING: Flere end 1.000 borgere i Herning Kommune modtog i går en særdeles kedelig mail i deres e-Boks. Her kunne kommunens it-afdeling meddele, at 1.700 personers personfølsomme oplysninger har ligget frit tilgængeligt for alle i et Excel-ark i ni måneder efter et it-systemskifte i kommunen. Det skriver Ekstra Bladet.

Der er tale om cpr-numre, stillingsbetegnelser, tiltrædelses- og fratrædelsesdatoer fra folk, der har haft en arbejdsmæssig tilknytning til kommunen. Oplysningerne har været offentligt tilgængelige i perioden 3. august 2018 til 5. april 2019. 

It-afdelingen i Herning Kommune oplyser samtidigt, at 'risikoen for at cpr-numre er blevet misbrugt, er minimal'. Dog erkender kommunen, at den tilgængelige data er blevet set af udefrakommende.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt