Danskerne får yderligere et parti at stemme på ved det kommende folketingsvalg. Partileder Rasmus Paludan skriver på Facebook, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har godkendt Stram Kurs som opstillingsberettiget til folketingsvalget. Partiet stiller op under bogstavet P på stemmesedlen.
Vejen til at blive opstillet blev banet, da det lykkedes at samle de påkrævede 20.109 vælgererklæringer. Det så ellers længe ud til at komme til at knibe med at nå det. I begyndelsen af april var der kun registreret 5.526 erklæringer. Men i kølvandet på urolighederne i forbindelse med en demonstration på Nørrebro steg tallet kraftigt og voksede på et tidspunkt med mere end 1.000 dagligt.
Oplysningen om Stram Kurs' opstillingsberettigelse bekræftes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. En meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, og som er offentliggjort mandag, giver Stram Kurs 2,4 pct af stemmerne.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.