Fejlleverance udskyder svømmehalsbyggeri i Roskilde

ROSKILDE: En alvorlig fejl i den leverede beton til et svømmehalsbyggeri i Roskilde Kommune udskyder nu færdiggørelsen af svømmehallen. Det oplyser Roskilde Kommune. Det forsinker projektet med tre måneder.

Det er entreprenøren, SAAC's leverandør i Polen, som har leveret betonen med så alvorlig fejl, at den må kasseres. Det er en række facadeelementer, der ikke lever op til hverken Roskilde Kommunes eller entreprenørens egen bestilling eller produktionstegninger. SAAC påtager sig ansvaret og har accepteret at betale dagbøder for forsinkelsen, og anlægsbudgettet på 154,3 mio, kr. er derfor uændret.

- Det er selvsagt dybt kritisabelt, at vi nu står og skal rive dele af byggeriet ned igen på grund af en fejlleverance. Der er ingen tvivl om bestillingen - producenten har ganske enkelt ikke leveret det, vi har bestilt i udbudsmaterialet, konstaterer formand for Kultur- og Idrætsudvalget Claus Larsen (S).

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt