dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fredet ø kan være i fare

KORT NYT
30. APR 2019 7.20

VESTHIMMERLAND: Hvis det økologiske landbrug på den lille Limfjordsø Livø nedlægges, gider turisterne så besøge øen? Det spørgsmål tygger skovrider Bendt Egede Andersen fra Naturstyrelsen i Himmerland i øjeblikket på, efter regeringen og Dansk Folkeparti har bebudet, at der skal gennemføres nye indsatser, som skal forbedre naturen i Danmark. En del af indsatserne er at omlægge landbrugsdriften til lysåben natur på seks større statsejede ejendomme i landet - herunder Livø. Det skriver Nordjyske.

Men en nedlæggelse af landbruget på den lille statsejede og fredede ø med omkring 20.000 gæster om året vil være det samme som at save et af de støtteben over, som øen hviler på, advarer Bendt Egede Andersen.

- For at være helt ærlig, så er jeg alvorlig bekymret for, at det bliver en endnu større udfordring at trække gæster til øen for at opleve det helt unikke kulturmiljø, som Livø har at byde på, hvis ikke øens økologiske landbrug er en del af oplevelsen. Livø er et meget lille samfund med ganske få mennesker, hvor landbruget spiller en vigtig rolle, siger Bendt Egede Andersen, der ser landbruget, feriecentret og et projekt omkring vedvarende energi som de 'tre støtteben' på øen, siger Bendt Egede Andersen.

 MG

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fredet-kan-vaere-i-fare

GDPR