FREDERIKSBERG: I sidste uge kom det frem, at Frederiksbergs mangeårige borgmester Jørgen Glenthøj (K) har valgt at stoppe på posten, og at hans afløser blev Simon Aggesen. Og det er nu officielt.
Det skete i aftes, da en enig kommunalbestyrelse stemte på den også konservative 31-årige Simon Aggesen, der bliver landets næstyngste borgmester. Han har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 2009 og vil ikke stå for kursskifte, men generationsskifte:
- Frederiksberg er kendetegnet ved, at vi passer på hinanden og på det grønne. Det bliver der ikke ændret på. Vi har et godt og bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen, og det vil jeg arbejde hårdt for at fortsætte, siger Aggesen i en pressemeddelelse.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.