dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tidligere politiker slipper for tiltale

Der er ikke grundlag for at rejse tiltale mod den mangeårige socialdemokrat, byrådspolitiker og tidligere kontorchef i Odense Kommune, Tina Bue Frandsen.
14. MAR 2019 13.02

ODENSE: Der er ikke nogen grund til at gå videre med efterforskningen i sagen om den mangeårige byrådspolitiker, Tina Bue Frandsen, vurderer Fyns Politi, der har valgt at lukke sagen om muligt mandatsvig, som Odense Kommune overdrog til politiet i oktober 2018, skriver TV2 Fyn. 

Politiet efterforskede et muligt mandatsvig, efter Tina Bue Frandsens private forretningspartner blev afsløret i gennem mange år at have haft adgang til at købe og videresælge kommunens kurser til eksterne kunder med en samlet fortjeneste på flere hundrede tusind kroner.

I oktober 2018 overdrog kommunen sagen til politiet. Det skete i forbindelse med færdiggørelsen af en intern undersøgelse af, hvad der foregik i den tid, hvor Tina Bue Frandsen ved siden af sit politiske arbejde i byrådet, var ansat som først institutionsleder, så chefkonsulent og siden kontorchef i kursusenheden Phønix.

Tina Bue Frandsen blev valgt ind som socialdemokratisk medlem af Odense Byråd i 1989. Her sad hun i 24 år frem til 2013, og undervejs nåede hun at udfordre Anker Boye som spidskandidat for Socialdemokratiet i 2007. I 2014 blev hun ansat som leder af kommunens kursuscenter Phønix. Hun indgik en fratrædelsesaftale med Odense Kommune i december 2016.

I februar i år blev Tina Blue Frandsens mand inddraget i undersøgelserne i forbindelse med honorarafregning for et oplægshold på Odense Hovedbibliotek. Men nu er efterforskningen afsluttet uden tiltale.

HR-chef i Odense Kommune, Mads Bjerrisgaard Bundesen, er tilfreds med, at der nu kan sættes punktum for den strafferetlige del af sagen, men mener ikke, kommunen handlede forkert, da man involverede politet.

- Da vi var færdige med at lave den interne undersøgelse, var der en række forhold, som vi følte var ubesvarede og krævede nogle andres vurdering. Derfor er jeg egentlig temmelig tilfreds med, at vi sendte den til politiet og med, at vi i dag står med deres vurdering, siger han til TV2 Fyn.

MG

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tidligere-politiker-slipper-for-tiltale

GDPR