DSB nedlægger 100 stillinger i administrationen
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

DSB nedlægger 100 stillinger i administrationen

Godt 100 stillinger nedlægges hos DSB, og både medarbejdere og ledere rammes.

I løbet af marts vil DSB nedlægge godt 100 stillinger i administrationen. Det oplyser DSB i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at tallet kan reduceres afhængig af genbesættelser. Godt 60 medarbejdere vil blive opsagt med udgangen af marts.

Ifølge adm. direktør, Flemming Jensen, skyldes det blandt andet den øgede konkurrence fra billigere biler og busser samt overdragelse af strækninger til andre operatører. Derfor skal DSB løbende 'minimere omkostninger og tilpasse virksomheden til fremtidens krav', lyder det.

- Med de aktuelle stillingsnedlæggelser er vi tættere på vores mål om at nedbringe omkostningerne i administrationen med 25 pct. Men vi vil også i fremtiden have fokus på løbende at tilpasse organisationen på alle områder, siger direktøren.

Reduktionen kommer både til at omfatte medarbejdere og ledere i organisationen, og DSB vil tilbyde frivillige fratrædelsesordninger for at mindske antallet af ufrivillige opsigelser. 

I 2018-regnskabet præsenterede DSB et fald i passager-omsætningen på 93 mio. kr., oplyser Ritzau, ligesom tilskudet fra staten var mindre. 

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt