Guldborgsund får to nye direktører
Christian Refstrup (tv) og Allan Ruders - nye direktører i Guldborgsund Kommune fra 1. april.
Foto: Guldborgsund Kommune

Guldborgsund får to nye direktører

Ny teknik- og miljødirektør har fokus på FN's verdensmål.

GULDBORGSUND: Den 1. april er to nye direktører klar til at tage fat på arbejdet i Guldborgsund Kommune. 47-årige Allan Ruders har fået stillingen som social- og sundhedsdirektør, mens 49-årige Christian Refstrup bliver direktør for teknik- og miljøområdet.

Allan Ruders kommer fra en stilling som social- og arbejdsmarkedschef i Lolland Kommune og har derudover erfaring fra psykiatriområdet og ikke mindst 16 års ledelseserfaring med sig.

Allan Ruders er ny i Guldborgsund Kommune, mens Christian Refstrup har været centerchef for Teknik & Miljø siden 2015 og har mere end 20 års erfaring fra området. De seneste måneder har Christian Refstrup været konstitueret i den ledige stilling som direktør for området.

- Der ligger mange spændende opgaver forude. Jeg vil blandt andet have fokus på at arbejde med bæredygtighed og på at gøre FN’s 17 verdensmål til konkrete handlinger i Guldborgsund Kommune, siger Christian Refstrup.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt