Regionsrådsformand mødes med utilfredse radiografer

KORT NYT28. FEB 2019 10.57

SJÆLLAND: Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) fra Region Sjælland mødes i eftermiddag med medarbejderne på Ringsted Sygehus' Radiologiske Afdeling. Det sker blandt andet på baggrund af utilfredshed hos sygehusets radiografer, der føler sig angrebet på deres faglighed efter flere ugers mediehistorier om kvinder, som ikke er blevet undersøgt godt nok for brystkræft i Ringsted.

I et brev, som en medarbejder fra radiologisk afdeling på Ringsted Sygehus har sendt til Region Sjællands forretningsudvalg, gøres det klart, at radiograferne synes, de mangler opbakning fra regionen. Men den opbakning er der, slår Heino Knudsen fast overfor DR Sjælland, efter at han ellers i første omgang havde afvist et møde.

- Jeg har i mandags aftalt et møde med afdelingen. Først og fremmest for at give dem vores fulde støtte, men også for at høre, hvad det er for en oplevelse de har, og hvordan vi kan støtte dem i deres arbejde, siger han til DR Sjælland.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt