dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Ole Mortensen, Holstebro Kommune

Holstebro-direktør vil stoppe, men kommunen trækker afskeden ud

Helle Bro stopper som direktør, men lukker efter sig med en konsulentfunktion frem til sommeren næste år.
27. FEB 2019 12.55

HOLSTEBRO: Det er mange års direktørerfaring, der går ud ad døren i Holstebro Kommune, når Helle Bro ved udgangen af september forlader jobbet som direktør for Personale, Social, Sundhed og Arbejdsmarked.

Helt ud ad døren går hun da heller ikke, for kommunen har formået at få hende til at fortsætte med konsulentfunktioner på personaleområdet frem til sommeren 2020, inden hun går på pension.

19 år i alt er det blevet til i både daværende og nuværende Holstebro Kommune. I den nuværende lagde hun ud som direktør for Børn og Unge, men skiftede snart til Arbejdsmarked, og derfra blev det til flere og flere ansvarsområder. Først Personale, så Social og senest for et par år siden også Sundhed.

- Kommunen har brug for, at Helle ikke slipper tøjlerne fra den ene dag til den anden, men stadig er rådgivende på udvalgte indsatser, siger kommunaldirektør Lars Møller om Helle Bros ønske om mindre ansvar og mere tid.

Hendes store forvaltningsområde rummer 'centrale strategier og opgaver, der peger væsentligt længere ud i fremtiden' end til udgangen af september, når hun stopper på direktørposten, siger kommunaldirektøren om løsningen, hvor Helle Bro slutter af med en konsulentfunktion, 'hvor vi kan følge en række initiativer helt til dørs'.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/holstebro-direktr-vil-stoppe-men-kommunen-traekker-afskeden-ud

GDPR