ESBJERG: Ved FV15 var det DR, der kom til at fejlvarsle folketingsvalgets udskrivelse, og her ved FV19 har Esbjerg Kommune begået en lignende brøler, dog i lidt mindre målestok. Som i 2015 var det en intern håndtering, der utilsigtet blev offentlig.
'Tak for din tilmelding til Folketingsvalg 2019 den 19-03-2019', stod der i brev sendt til valgtilforordnede i Esbjerg Kommune, som byrådsmedlem Ulla Koman-Mejer (S) har delt på Facebook. En fejl, der ifølge sekretariatschef Søren Abildtrup fra Esbjerg Kommune skyldes, at det er nødvendigt at oprette et fiktivt valg for at kunne komme i gang med at bruge kommunens system til håndtering af valgtilforordnede.
Datoen for det fiktive valg skulle slettes, inden brevet blev sendt ud til de valgtilforordnede, men det blev ikke gjort.
- Det er selvfølgelig bare beklageligt, at sådan en fejl kan ske, men det er der ikke noget at gøre ved. Nogle gange sker der nogle fejl, og vi synes jo også, at det er vigtigt, at vi kommer i gang med at få planlagt valgene, siger Søren Abildtrup til Radio24syv.
Der var ifølge sekretariatschefen en håndfuld valgtilforordnede, som modtog brevet. Samtidig med brevet om FV19 modtog de samme personer et om EP19, også med en fiktiv dato, siger Søren Abildtrup.
FV19 skal holdes senest den 17. juni 2019. EP19 er for længst fastlagt til 26. maj.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.