Trods bestikkelsessager: Derfor vinder Atea stadig nye udbud
Foto: Torben Klint, Ritzau Scanpix

Trods bestikkelsessager: Derfor vinder Atea stadig nye udbud

Kommuner kan ikke komme uden om bestikkelsesdømte Atea, fordi it-virksomheden har renset sig selv efter loven. Det handler om retssikkerhed, lyder det fra ekspert.
8. FEB 2019 14.15

Efter dommene i en af de største danske bestikkelsessager i det offentlige står Atea A/S med flere nye millionkontrakter i hånden. Atea skal blandt andet fra april og tre år frem levere software til 66 kommuner og tre institutioner til en værdi af 544 mio. kr, og det vækker politisk opsigt.

Sjællands regionsrådsformand Heino Knudsen (S) ønsker en lovændring, fordi 'regionsrådet tager skarpt afstand fra den samfundsskadelige kriminalitet, som Atea kontinuerligt og systematisk har begået', som han blandt andet skriver i et brev til innovationsminister Sophie Løhde (V). Ministeren uddyber over for kommunen.dk, at hun også gerne ser, at udbudsreglerne ændres.

Men det foregår efter bogen, når it-giganten fortsat vinder opgaver i det offentlige. Så længe Atea giver de bedste og billigste bud, kan kommuner ifølge EU-regler ikke komme uden om virksomheden som leverandør, fordi Atea har renset sig selv efter udbudslovens paragraffer om self-cleaning. Det fastslår adjunkt og forsker i udbudsret ved Copenhagen Business School (CBS) Cecilie Fanøe Petersen.

- Set i det lys kan jeg ikke se det problematiske i, at Atea vinder et udbud, hvis det fra ordregivers side er vurderet, at de har ryddet op i de problematiske forhold, der var tidligere, siger hun.

Som udgangspunkt skal Atea ifølge udbudsreglerne ellers udelukkes fra at byde på kommende opgaver, men Atea har helt konkret indført en række tiltag, som gør, at Kammeradvokaten i en redegørelse på over 100 sider vurderer, at Atea nu er pålidelig i udbudslovens forstand.

 

Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele artiklen her.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt