
Det 28-årige folketingsmedlem Peter Kofod bliver Dansk Folkepartis spidskandidat til EP19 den 26. maj, oplyser partiet. Dermed er DF's nuværende gruppeformand i Bruxelles, Anders Vistisen, blevet fravalgt.
I sensommeren sidste år gav Peter Kofod ellers sin utvetydige opbakning til Anders Vistisen, der gerne ville stå øverst på DF's liste til valget. Ved samme lejlighed sagde Vistisen, at han ville forlade politik, hvis han ikke fik posten som spidskandidat.
Anders Vistisen har dog accepteret at genopstille som nummer to på listen. Treer bliver endnu et folketingsmedlem, Pia Adelsteen.
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl begrunder valget af Peter Kofod som spidskandidat med, at 'han er flittig, har vid og bid'. Peter Kofod har kun været i Folketinget siden FV15, men avancerede hurtigt til den for DF højtprofilerede post som retsordfører.
Han er desuden tidligere byrådsmedlem i Haderslev og regionsrådsmedlem i Syddanmark samt landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom 2015. En politisk karriere der i øvrigt på alle tre punkter ligner den vragede Anders Vistisens, bortset fra involveringen i MELD- og FELD-affæren i indeværende EP-valgperiode.
Som retsordfører har Peter Kofod desuden ifølge Kristian Thulesen Dahl 'gjort det fremragende'. Ifølge partiformanden signalerer listen med 'talentfulde politikere' at Dansk Folkeparti 'prioriterer valget til Europa-Parlamentet højt'. Som konsekvens af deres kandidaturer til EP19 afstår både Peter Kofod og Pia Adelsteen fra at opstille til FV19.
Ritzau / mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.