Varde får igen chef for teknik og miljø efter et års pause

KORT NYT31. JAN 2019 9.36

VARDE: Efter at stillingen har været sat på pause i mere end et år, kommer der fra den 1. marts igen en chef for teknik og miljø i Varde Kommune. Jobbet går til chefkonsulent Hans Peter Christensen Due fra Vejen Kommune.

Den nye teknik- og miljøchef har arbejdserfaring fra både kommuner og private virksomheder. Han har uddannelsesmæssig baggrund som håndværker og ingeniør suppleret med lederuddannelser og skal i sit nye job arbejde med erhvervsfremme.

Dertil kommer ansvar for blandt andet byggetilladelser, miljøgodkendelser, udvikling af parker og grønne områder, drikkevand, bygningsvedligehold samt køb og salg af fast ejendom, oplyser Varde Kommune.

mk

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt