Lærerstuderende ved ikke, hvad de skal bruge fagene til

Når de studerende på en af landets største uddannelser, læreruddannelsen, begynder, er de helt afklarede med, hvorfor de har valgt den og det arbejdsliv, der venter. Men efter det første år på uddannelsen har de svært ved at se, hvad de skal bruge uddannelsen til.

Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Her svarer godt hver tredje - 31 pct. - studerende i rapporten 'Det første år på læreruddannelsen', at de kun i 'nogen grad' eller 'slet ikke' tror, at de kommer til at bruge det, de lærer, når de har færdiggjort uddannelsen. 

- De studerendes motivation for undervisningen hænger i høj grad sammen med, at de kan se, hvad de skal bruge det til. Derfor er det et alvorligt problem, at så stor en del af de lærerstuderende har svært ved at se, hvad de skal bruge deres undervisning til, siger EVA's konstituerede chef for videregående uddannelser, Dina Celia Madsen.

Forventninger svarer ikke til virkeligheden
Læreruddannelsen blev reformeret i 2013 for at 'sikre en fagligt stærkere og mere attraktiv uddannelse samt mindske frafaldet', og det er denne, der nu evalueres på.

Og det tyder altså på, at de studerendes forventninger ikke helt svarer til realiteterne et år inde i uddannelsen. Til sammenligning vurderer 81 pct. af studerende på de øvrige professionsbachelorer, at de 'i meget høj' eller 'høj grad' kommer til at bruge det, de lærer, efter uddannelsen er færdiggjort. 

Læreruddannelsen er en af landets største med et årligt optag på cirka 3.500 studerende, og 95 pct. af de studerende har ifølge rapporten en gymnasial uddannelse som adgangsgivende eksamen til uddannelsen.

Læs eller download rapporten.