Akutafdeling skal samarbejde med kommunalt akutteam

KORT NYT29. JAN 2019 8.00

KOLDING / SYDDANMARK: Fremover skal det være en sygeplejerske fra det kommunale akutteam, der skal tage stilling til, hvad der skal ske med patienter på Kolding Sygehus' akutafdeling, skriver JydskeVestkysten.

Helt konkret betyder det, at den kommunalt ansatte sygeplejerske skal sidde med ved middagskonferencen på sygehusets akutafdeling hver dag, hvor sygehusets sygeplejersker - og fra den 1. februar den kommunale sygeplejerske - skal vurdere, hvad der skal ske med patienter, for eksempel efter udskrivelse.

- Fidusen er, at sygeplejersken fra det kommunale akutteam ved, om patienten lige så fint vil kunne behandles derhjemme. Det er jo dem, der er eksperter på det og dem, der ved, hvad der kan lade sig gøre. Hvis vi foreslår noget, der er utopisk og ikke kan lade sig gøre, kan sygeplejersken fra akutteamet nå at stoppe det, forklarer Poul Henning Madsen, ledende overlæge på akutafdelingen på Kolding Sygehuset til JydskeVestkysten.

eo

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt