TØNDER: Tønder Bibliotek og eReolen vinder Bibliotekernes Formidlingspris, som gives på grund af deres nyskabende formidlingstiltag, som er på forkant både digitalt og i det fysiske biblioteksrum. Sådan lyder det fra Kulturministeriet, som på baggrund af indstillinger fra et fagpanel har udpeget vinderne.
- De har begge vist bredden i bibliotekernes tilbud, og at biblioteker stadig er vigtige og relevante mødesteder for brugerne – både når det handler om det fysiske og digitale rum, siger kulturminister Mette Bock (LA).
eReolen stiller e-bøger og lydbøger gratis til rådighed for alle biblioteker og startede som projekt i Aarhus Kommune. Tønder har haft et projekt kaldet 'Mens vi venter', som ifølge ministeriet har skabt meningsfulde møder mellem asylansøgere og borgere i lokalområdet. Kommunen har blandt andet skabt demokraticaféer og besøg på rådhuset, som har givet asylansøgerne indblik i dansk kultur, litteratur og demokrati - og omvendt. Sidste år lancerede Mette Bock sammen med formanden for KL's udvalg for kultur, erhverv og plan Leon Sebbelin (R) en debat om fremtidens bibliotek, som er afsæt for drøftelser mellem biblioteker og kommuner om, hvordan udviklingen skal være.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.