Sundhedsstyrelsens direktør: I skal kramme hinanden ihjel
Stig Brostrøm bebudede, at Sundhedsstyrelsen vil komme med en række krav om bl.a. faglig standard og dataregistrering.

Sundhedsstyrelsens direktør: 'I skal kramme hinanden ihjel'

SUNDHEDSKONFERENCE Kommunerne kan godt indstille sig på store reformer uanset udfaldet af næste folketingsvalg, siger Sundhedsstyrelsens direktør.
22. JAN 2019 14.55

Sundhedsvæsnet i Danmark har været gennem tre store reformer, og nu er den fjerde på vej. Det kan kommunerne lige så godt indstille sig på, uanset hvordan det politiske flertal ser ud efter det kommende folketingsvalg.

Sådan lød budskabet fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på KL's sundhedskonference i Kolding.

De hidtidige reformer har alle haft sygehusene i fokus - først med byggeri af sygehuse, senere med overgang til amtslig drift i 1970'erne, og i 2007 blev sygehusene mere specialiserede og lagt ind under regionerne, mens der blev afsat penge til byggeri af nye supersygehuse.

Anderledes denne gang. Selv om reformen i 2007 ifølge Stig Brostrøm har været en stor succes med især større kræftoverlevelse og lavere hjertedødelighed, gør den højere levealder det nu nødvendigt at lave reformer. 

En kæmpeopgave
- Meget af løsningen ligger ikke i sygehusvæsnet, men i den primære sundhedssektor. Det bliver en kæmpeopgave for kommunerne, sagde han. 

Kommunerne har nogle klare styrker, mente han: Blandt andet kender de den enkelte borger og befolkningen som helhed bedre end sygehusene. 

Men de har også nogle udfordringer, mener Stig Brostrøm: Blandt andet taber de nemmere borgeren på vejen ('borgerens villighed til at rejse langt til et sundhedstilbud er ikke så stor som patientens villighed til at rejse langt til et sygehus'), de mangler data, der kan være fnidder mellem forskellige forvaltninger, og fagligheden blandt personalet er måske ikke stor nok.

BIndende standarder
Stig Brostrøm forventer, at Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at lave en kvalitetsplan med bindende faglige standarder for de opgaver, som overføres til kommunerne. Der vil komme krav til faglig standard og dataregistrering, og der blive monitorering af, at kravene opfyldes. 

- Jeg er sikker på, at nogle kommunaldirektører og økonomidirektører sidder og tænker: Hvis nu Sundhedsstyrelsen kommer med en masse nye krav, hvor skal pengene så komme fra? Den del er politisk, det kan jeg ikke sige noget om. Men selvfølgelig er der meget, som skal på plads, sagde han.

'Kram hinanden'
Indtil hele den politiske del med blandt andet finansiering kommer på plads, anbefaler han kommunerne så småt at gå i gang. 

- Hold kontakt til jeres lokale sygehus: I skal kramme hinanden ihjel. Det samme gælder de praktiserende læger og andre faggrupper, sagde han.

Men hvad så, hvis der mangler hænder? Hvad nytter styrelsens standarder så, blev han spurgt.

- Så nytter det ikke. Der er ingen tvivl om, at der er nogle forudsætninger, der skal opfyldes. Men man kan gøre nogle ting. Man kan se på, hvem man har ansat, hvad man bruger dem til, om de kan arbejde mere, om man kan flytte opgaver mellem personalegrupper. Og man kan gøre sig attraktiv som kommune.

 - Som tro embedsmand vil jeg sige, at uanset hvem der har politisk magt, er jeg sikker på, at I kan gøre det her, hvis man vil det politisk. Man kan godt skaffe flere sygeplejersker og læger i almen medicin, men hvor hurtigt, det går, er et politisk spørgsmål, sagde Stig Brostrøm.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev