
SLAGELSE: Pengene har Omsorgsudvalget fordelt mellem en bred palet af foreninger og aktiviteter, som med denne tidlige julegave er klar til at starte eller fortsætte initiativer, der vil komme pensionister, børn og unge, syge mennesker, unge mødre og mange andre af kommunens borgere til glæde.
Midlerne er givet ud til alt fra caféaftener for børn med kræftsyge forældre, rådgivning og julehjælp til fattige familier og praktisk hjælp til hverdagens små opgaver for ældre og handicappede.
I år er der også givet penge til et særligt stort projekt for kommunens flygtninge og indvandrere, som blandt andet tilbyder cykelkurser til indvandrerkvinder og mentorordninger, der kan bidrage til at fastholde unge i uddannelse.
Frivillighedsindsatsen skal styrkes i 2011
Omsorgsudvalget er glad for, at puljen giver mulighed for at nå bredt ud til mange forskellige målgrupper og foreninger.
De frivillige foreninger i kommunen gør et kæmpe stykke arbejde, som Omsorgsudvalget har dyb respekt for, og som nyder stor anerkendelse i hele kommunen. Arbejdet er uvurderligt og uundværligt, fordi de frivillige når borgerne på en anden måde, end de kommunale ansatte kan.
I det nye år arbejde kommunen videre med at skabe gode rammer for det frivillige arbejde. I 2011, som er det Europæiske Frivillighedsår, vil Omsorgsudvalget evaluere kommunens nuværende frivillighedspolitik. Processen påbegyndes i januar 2011.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.