DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

1.300 små bysamfund kan søge Nordea-fond

KORT NYT6. MAJ 2021 15.24

Nordea-fonden vil hjælpe ildsjælene i de små bysamfund i gang efter coronapandemien med 50 mio. kr. til fælles aktiviteter. Puljen er en genstart af efterårets Her bor vi-pulje, som mere end hver tredje af småbyerne endte med at søge. Fonden har særligt fokus på at få flere folk ud i det fri og på at skabe gode rammer og aktiviteter for småbørnsfamilier.

Især grønne, bæredygtige og/eller klimaforbedrende aktiviteter i lokalsamfundet vil blive prioriteret. Det kunne eksempelvis være deleordning, genbrug og klimavenlighed. I alt 139 af de ansøgte 571 projekter endte med at få støtte i efteråret, som det var tilfældet for Omøs udendørs fleksible forsamlingshus, mange aktivitetspladser, shelters, legepladser foruden en del stier, broer og multibaner.

  • Puljen er på 50 mio. kr. Der kan søges fra 100.000 kr. til en mio. kr. per projekt
  • Bysamfund på mellem 200 og 5.000 indbyggere kan søge
  • Hovedstadsområdet eller andre storbyområder kan ikke modtage støtte

ka