Tysk avis: Myndigheder frygter gasledning aldrig kommer i drift igen
28. SEP 2022 11.53
Regeringskilder sige til tyske Tagesspiel, at der er frygt for, at Nord Stream 1 permanent bliver ubrugelig.
Gasledningen Nord Stream 1 kommer formentlig aldrig i drift efter to gaslækager.
Det frygter tyske sikkerhedsmyndigheder, oplyser regeringskilder i Tyskland til avisen Tagesspiegel.
Det skyldes, at hvis lækagerne ikke repareres hurtigt, så vil store mængder saltvand flyde ind i gasledningen og skabe korrosion.
Korrosion er en uønsket nedbrydning af metaller ved eksempelvis vands påvirkning.
Også Nord Stream 2 blev i starten af ugen ramt af en lækage. Den gasledning har aldrig været i brug.
/ritzau/Reuters