AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Foto ©Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
TOPSHOTS-FRANCE-FOOD-SIRHA-BOCUSE D''OR
Foto ©Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix

FAKTA: Tidligere Geranium-kok håber på sejr i uofficielt EM for kokke

19. MAR 2024 17.06
Den europæiske del af Bocuse d'Or bliver i år afholdt i Norge. Næste år bliver verdensmesterskabet afholdt.

Tidligere Geranium-kok Sebastian Holberg Svendsgaard har gjort, hvad han kunne i dette års Bocuse d'Or.

Med, hvad han kalder, en perfekt tilberedt fisk håber han på at tage dansk guld med hjem fra den prestigefyldte kokkekonkurrence.

I år bliver den europæiske del af konkurrencen afholdt i Trondheim i Norge tirsdag og onsdag.

Her kan du læse mere om konkurrencen, der bliver anset som det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst:

* Bocuse d'Or blev første gang afviklet i 1983.

* Konkurrencen er opkaldt efter den franske kok Paul Bocuse.

* Bocuse d'Or er både navnet på den europæiske og den internationale kokkekonkurrence.

* I lige år afholdes den europæiske del af Bocuse d'Or, hvor de ti bedste kvalificerer sig til den internationale konkurrence.

* I ulige år afholdes den internationale del af Bocuse d'Or, hvor 24 lande deltager efter blandt andet at være gået videre fra den europæiske konkurrence.

* Konkurrencen fungerer således, at holdene bliver sat i gang med 10 minutters forskydning og herefter har 5,5 timer til at færdiggøre retterne.

* Brian Mark Hansen vandt guld ved den europæiske konkurrence i 2022.

* Verdensmesterskaberne bliver altid afholdt i Lyon i Frankrig.

* I 2023 tog kok Brian Mark Hansens Danmarks tredje sejr med hjem fra konkurrencen. I 2011 vandt Rasmus Kofoed, som er køkkenchef og medejer af restauranten Geranium. I 2019 vandt Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel.

* Den europæiske del af konkurrencen bliver afholdt i Trondheim i Norge 19. til 20. marts 2024.

* Den danske kok Sebastian Holberg Svendsgaard deltager med sit hold som Danmarks bidrag i konkurrencen.

Kilder: Den Store Danske, Akedemi Bocuse d'Or Danmark.

/ritzau/

Fra forsiden:

GDPR
FAKTA: Tidligere Geranium-kok håber på sejr i uofficielt EM for kokke