Interessen for at søge ind på socialrådgiveruddannelsen fortsætter sit årelange fald. En lovende uddannelsesreform løser ikke problemet alene, advarer Dansk Socialrådgiverforening, der ønsker politisk fokus på socialrådgivernes arbejdsvilkår.

1.933 ansøgere har i år søgt ind på socialrådgiverstudiet på en af landets professionshøjskoler. Det er et fald på 27 procent siden 2021, hvor der var 2.650 ansøgere – og et fald på 32 procent siden 2015, hvor 2.874 havde et ønske om at uddanne sig til socialrådgiver.

Det kalder på politisk handling, mener man i Dansk Socialrådgiverforening.

 - Vi har længe forsøgt at råbe politikerne op, for ambitionerne om hurtigere hjælp til børn i mistrivsel og mere værdighed for de mest udsatte betyder, at der er brug for flere socialrådgivere. Desværre falder interessen for uddannelsen nu igen, og derfor frygter vi, at der i fremtiden vil mangle socialrådgivere til at tage sig af vores samfunds mest udsatte børn, unge og voksne, siger Marie Vithen, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.

I foråret landede en ny uddannelsesreform med et markant økonomisk løft til socialrådgiveruddannelsen, lovning på bedre praktik og en stærk praksiskobling igennem hele uddannelsen. Men en lovende reform kan ikke stå alene, mener Marie Vithen:

- Der er brug for en attraktiv og praksisnær uddannelse, hvis vi skal vende udviklingen. Det leverer reformen til dels, men vi må ikke læne os tilbage endnu. Reformens løfter skal omsættes til praksis, og det arbejder vi for, at de bliver.

Marie Vithen understreger dog også, at en stærk uddannelse ikke kan stå alene. Pressede vilkår i socialrådgiverfaget kan nemlig godt tænkes at afskrække flere fra at søge ind på uddannelsen, mener hun.

- Socialrådgiverfaget er fantastisk, og vi ved, at socialrådgiverne er glade for deres arbejde og finder det meningsfuldt at hjælpe nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund. Alligevel er der ingen tvivl om, at de pressede arbejdsvilkår skræmmer nogle fra at søge ind. Det er politikerne nødt til at tage seriøst, siger Marie Vithen.

For tredje år i træk søger 78 pct. af ansøgerne ind på en videregående uddannelse i én af landets fire største byer. Tallene viser, at de politiske tiltag, der skal styrke uddannelsesmulighederne uden for storbyerne, endnu ikke har rykket væsentligt ved den geografiske skævhed, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.

I alt har 18.899 søgt ind på en videregående uddannelse uden for de fire største byer. Det er et lille fald på 31 ansøgere sammenlignet med 2024, og det vækker bekymring hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Vi må konstatere, at de seneste års politiske fokus på at placere flere uddannelsesudbud uden for de fire største byer ikke har rykket på fordelingen af ansøgere mellem land og by. Dermed er de decentrale videregående uddannelser fortsat under stort pres, udtaler formanden.

Til sammenligning er optaget på uddannelserne i de fire største byer steget med 387 ansøgere siden 2024. Dermed var der i år 66.609, der søgte ind på en videregående uddannelse i København, Aarhus, Odense eller Aalborg.

- Jeg vil gerne kvittere for den politiske indsats, der har bidraget til, at der er kommet nye decentrale uddannelser, udflyttede pladser fra de store byer samt flere muligheder for sommer- og vinterstart. Men flere uddannelsesudbud kan tydeligvis ikke stå alene. Det kræver både tid og ressourcer at vende den mangeårige søgning til storbyerne, understreger Steffen Damsgaard.

Han bemærker dog, at der har været en stigning på enkelte decentrale uddannelser, såsom Fredericia Maskinmesterskole med en stigning i ansøgertallet på 25 pct., og Svendborg International Maritime Academy, SIMAC, med en stigning på 16 pct. sammenlignet med 2024.

Landdistrikternes Fællesråd har tidligere foreslået en differentieret SU til gavn for studerende på uddannelser uden for de fire største byer. 

Desuden mener organisationen, at praktikpladser og studierelaterede jobs samt jobgaranti lokalt efter studiet er vigtige faktorer. 

- Flere studiepladser uden for de største byer fortsat, samt differentieret SU håber vi, at man politisk vil undersøge nærmere. Men foruden et økonomisk incitament, jobgaranti samt praktikpladser, så er stærke studiemiljøer samt etablering af uddannelseskollegier også oplagte løsninger, siger Steffen Damsgaard.

Pædagoguddannelsen oplever en lille stigning i antallet af ansøgere på 1 procent. Ifølge Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, er der behov for at styrke uddannelsen til socialpædagog markant. Han ser derfor frem til arbejdet med at implementere den nye uddannelsesreform.

Lørdag middag udløb fristen for at sende sin ansøgning til landets mange videregående uddannelser. Det gjaldt også for pædagoguddannelsen, hvor antallet af ansøgninger i år viser en lille stigning på 1 procent siden sidste år.

Helt præcist har 3.956 personer søgt ind på uddannelsen. Sidste år var tallet 3.927. Disse tal skal ses i lyset af, at søgningen siden 2021 er faldet med 29 procent.

På pædagoguddannelsen bliver cirka hver tredje studerende uddannet til det socialpædagogiske felt. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, glæder sig over den lille stigning i antallet af ansøgere. Men de fortsat meget lave ansøgertal understreger behovet for at styrke uddannelsen til socialpædagog, mener han:

- Det kræver uddannede socialpædagoger – og nok af dem – at yde den rette faglige støtte til mennesker med komplekse handicap, mennesker med psykiske lidelser og udsatte børn, unge og voksne. Derfor er det helt afgørende for kvaliteten på socialområdet, at vi får flere unge til at søge uddannelsen. Som socialpædagog får du et arbejdsliv, der giver både mening og mange karrieremuligheder. Derfor er det nu afgørende, at vi styrker uddannelsen til socialpædagog, så den bliver mere attraktiv for unge – og kan tiltrække langt flere til en karriere på socialområdet, siger Benny Andersen.

Ny uddannelse skal styrke socialområdets kvalitet og faglighed

I marts blev et bredt politisk flertal enige om en ny uddannelsesreform, som blandt andet indebærer en markant styrket socialpædagogisk specialisering på pædagoguddannelsen.

Derudover sikrer aftalen, at der som noget helt nyt kan etableres fire til seks uddannelsessteder, hvor de studerende udelukkende tager den socialpædagogiske uddannelse rettet mod socialområdet.

Benny Andersen understreger, hvor vigtigt det er, at den nye uddannelse til socialpædagog bliver direkte målrettet arbejdet med mennesker med handicap, psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne.

- Der er fuld gang i arbejdet med at implementere reformen af pædagoguddannelsen. Det er også nødvendigt. De fortsat lave ansøgertal viser tydeligt, at uddannelsen skal gøres langt mere attraktiv for de unge, som står over for at vælge studieretning. Den kommende uddannelse til socialpædagog skal for eksempel være langt mere målrettet det socialpædagogiske arbejdsområde, som de studerende skal arbejde på – og give uddannelsen en klarere faglig profil. Målet er at skabe en ambitiøs, attraktiv og målrettet uddannelse til socialpædagog, som i fremtiden kan tiltrække langt flere unge til verdens bedste fag, siger Benny Andersen.

Antallet af ansøgere til Danmarks største uddannelse er på samme skuffende niveau som sidste år. Det kalder på flere initiativer for at løfte fagligheden, mener Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Dagens ansøgertal til pædagoguddannelsen er desværre ikke godt nyt for alle de børn, der ikke møder god nok kvalitet i daginstitutioner, SFO’er og klubber. Søgningen er på stort set samme niveau som sidste år, og dermed er der lange udsigter til et løft af den faglighed, der er så afgørende for kvaliteten, viser tal fra Danske Professionshøjskoler.

- Vi får ikke det vendepunkt for pædagoguddannelsen, som vi har brug for og håbet på. Det er skuffende og brandærgerligt, fordi vi har så meget brug for flere pædagogkolleger, der kan gøre en forskel for børn og unge, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Samlet set har 3.956 ansøgere søgt om en plads på en af de seks pædagoguddannelser via kvote 1, som havde ansøgningsfrist i dag. Det er en lille stigning på 1 %. Det skal ses i lyset af, at 2024 var et katastrofeår med et fald i antallet af ansøgere på 10 %.

BUPL har i flere år kaldt på en reform af pædagoguddannelsen, som nu endelig er besluttet, men endnu ikke trådt i kraft.

- De studerende kommer først til at opleve den nye pædagoguddannelse fra 2027, og jeg er sikker på, det på sigt vil gøre en markant forskel for interessen for at blive pædagog. Men børn har kun én barndom, så politikerne må for alt i verden ikke sidde med hænderne i skødet og håbe på, det bliver bedre med tiden. I stedet skal der sættes ind med en national uddannelsesstrategi, så fokus bliver på at uddannelsesdække det pædagogiske område, siger Elisa Rimpler.

- Det er jo helt skørt, at vi i gennemsnit kun er 45 % i daginstitutionerne, der har en pædagoguddannelse - med store geografiske forskelle. Det tærer på de faglige miljøer, der skal løfte kvaliteten, siger Elisa Rimpler med henvisning til ministeriets egne kvalitetsundersøgelser af vuggestuer og børnehaver.

Hun peger på, at arbejdsgiverne skal gøre mere for at gøre det attraktivt at blive og være pædagog. Der skal sættes turbo på fagligheden ved at sikre bedre pædagognormeringer, mere tid til forberedelse, bedre mulighed for efter- og videreuddannelse og ved på alle måder at bidrage til et godt arbejdsmiljø med fagligheden i centrum, 

Samtidig opfordrer hun til, at kommunerne sætter alle sejl til for at uddanne erfarne pædagogmedhjælpere via merit.

For nylig viste kvalitetsundersøgelsen for børnehaver, at der er lang vej igen til, at alle børn møder kvalitet i daginstitutionerne hver dag. Kun én ud af ti børnehaver har god kvalitet.

- Pædagoger er afgørende for den kvalitet, vores børn og unge møder i daginstitutioner, SFO’er og klubber. Det er pædagogerne, der har det faglige ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for børn og unges trivsel og udvikling. Men vi kan ikke gøre det uden et kontinuerligt politisk fokus. Minimumsnormeringer, lønløft og en ny pædagoguddannelse er alle gode initiativer, vi har kæmpet hårdt for. Men der er stadig mere at gøre, så vi kan sikre, at alle børn og unge kan opleve god kvalitet hver dag, siger Elisa Rimpler.

Der skal ifølge Dansk Sygeplejeråd mere fokus på de forbedrede arbejdsvilkår og de karrieremuligheder, som sygeplejerskeuddannelsen giver, hvis flere unge skal søge ind på uddannelsen.


Den 5. juli er vanen tro deadline for at søge ind på en videregående uddannelse. Således også i dag. 

Og da fristen udløb klokken 12, havde 3348 søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen. Det er et fald på X pct. i forhold til sidste år, hvor der var 3.624 ansøgere. 

- Først og fremmest vil jeg sige tillykke til jer, der har søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen. I har valgt et fag med mange muligheder, hvor I kan gøre en reel forskel for andre mennesker, siger Harun Demirtas, der er 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd. 

- Men sundhedsvæsenet står over for store udfordringer. Der kommer flere ældre, kompleksiteten i sygdomsforløbene stiger, og vi har en sundhedsreform, der skal implementeres. Fælles for de udfordringer er, at sygeplejersker spiller en vigtig rolle. Derfor er det kritisk, at antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen falder, understreger han. 

Tydeligere karriereveje og attraktive arbejdsvilkår
 
Dansk Sygeplejeråd havde selvfølgelig gerne set en stigning. Når den ikke er kommet, så kan det ifølge Harun Demirtas blandt andet skyldes, at det ikke er tydeligt nok, hvor mange muligheder en sygeplejerskeuddannelse giver. 

- De unge siger det i hvert fald klart og tydeligt. Karrieremulighederne vejer tungt i deres valg af uddannelse. Ligesom løn og arbejdsvilkår gør. Derfor er det også vigtigt at få synliggjort mulighederne og understreget, at arbejdsvilkårene er forbedret på flere områder de seneste år, siger Harun Demirtas og understreger: 

- Der er plads til forbedring, og vi anbefaler, at mulighederne for efter- og videreuddannelse bliver endnu tydeligere, og at der bliver lavet en national plan for sygeplejerskers specialuddannelser . Det vil også være med til at ruste sygeplejerskerne og sundhedsvæsenet til de komplekse udfordringer i fremtiden. 

Mere vejledning og bedre praktik
 
Derudover er der med en frafaldsprocent, som i mange år har ligget midt i 20’erne, også god grund til at se på, om der er kan gøres mere for at fastholde de studerende. 

- Der er stadig for mange, der falder fra, så der er brug for mere tid til vejledning af de studerende og en styrkelse af praktikken. Kort sagt, så skal der investeres mere i, at de studerende gennemfører uddannelsen, siger Harun Demirtas. 

Samme melding kommer fra Nicolaj Laue Juhl, der er forperson i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS). 

- Der er brug for et markant kvalitetsløft af vores praktikforløb, bedre økonomiske vilkår og mere fleksibilitet, hvis flere skal vælge vores uddannelse og trives under uddannelsen. Det er vores hovedprioriteret i udviklingen af den nye sygeplejerskeuddannelse, siger han og understreger: 

- Det er meget kritisk, at ansøgertallet falder, og vi har brug for mere end en uddannelsesreform og trepartsaftale om højere løn for at vende udviklingen. Vi har brug for en endnu mere attraktiv uddannelse, og at mange flere oplever arbejdslivet som sygeplejerske som spændende og meningsfuldt.

Regeringen har i dag præsenteret en ny erhvervsordning, der skal gøre det lettere for certificerede arbejdsgivere at rekruttere international arbejdskraft.

I KL tager formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget, Steen Christiansen, positivt imod initiativet:

"Det er godt, at regeringen nu vil gøre det lettere for danske arbejdspladser med overenskomst at rekruttere internationale ansatte, der kan og vil bidrage til lokalsamfundet. Det er ingen hemmelighed, at både velfærdssamfundet og virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft – og at udfordringerne ser ud til at vokse. Løsningen handler først og fremmest om at få flere danskere i job, men der vil fortsat være behov for at supplere med arbejdskraft udefra."

Mere end bare jobs

Steen Christiansen understreger samtidig, at det er vigtigt at have øje for det ansvar, der følger med international arbejdskraft:

”Vi skal lære af fortiden og huske, at når vi rekrutterer arbejdskraft udefra, handler det om mere end blot at besætte stillinger. De mennesker, der kommer hertil, skal også have en bolig, lære dansk og have plads i daginstitutioner og skoler. De skal med andre ord integreres i lokalsamfundet. Her har kommunerne en stor, kompleks og økonomisk tung opgave, som bør være et vigtigt opmærksomhedspunkt fremadrettet – både lokalt og på Christiansborg,” siger han.

Plads til forenkling
Udvalgsformanden påpeger afslutningsvis, at der stadig er plads til at gøre det lettere for overenskomstdækkede virksomheder og offentlige arbejdspladser at rekruttere international arbejdskraft:

”Vi kunne godt have ønsket os, at regeringen havde benyttet lejligheden til én gang for alle at få luget ud i de utallige erhvervs- og studieopholdsordninger, der findes i dag. For i vores optik er der ingen grund til, at virksomheder med orden i sagerne skal igennem en skov af statsligt bureaukrati for at rekruttere arbejdskraft udefra,” siger Steen Christiansen.

Danva hilser regeringens nye initiativer mod ulovlig flytning og håndtering af forurenet jord velkomne, men anbefaler yderligere tiltag. Miljøminister Magnus Heunickes forslag om øget digital sporbarhed, skærpet kontrol og højere bøder er nødvendige, første skridt på vejen mod en bedre beskyttelse af drikkevandet.
 
”Det er glædeligt, at der er politisk fokus på at stramme reglerne. Men den generelle beskyttelse af drikkevandet skal konkret med, og så er der behov for fysisk tilsyn, så vi også fanger de tilfælde, hvor der helt ses bort fra anmeldepligt og regelsæt. F.eks. viser erfaringer fra håndteringen af asbest, at skærpede krav uden kontrol kan føre til ulovlig dumping i naturen,” siger Danvas direktør Carl-Emil Larsen.

Danva anerkender, at regeringens udspil i vid udstrækning afspejler de anbefalinger, som foreningen tidligere har fremlagt – men understreger samtidig, at de foreslåede digitale løsninger og kontroltiltag ikke i sig selv er nok. Skal drikkevandet beskyttes effektivt, kræver det, at Regeringen også medtager disse to konkrete tiltag:

Forbud mod udlægning i drikkevandsområder – Ren jord giver rent vand. Vi vil gerne stramme med et generelt forbud af hensyn til håndhævelsen. Reglerne skal være så enkle som muligt, hvis man vil undgå fusk, snyd og omgåelse. Analysemetoderne bygger på stikprøver, og vi ved for lidt om, hvilke kemikalier der findes i jorden til, at man kan analysere sig frem til den reelle risiko. Et forbud gør det lettere at føre tilsyn og kræver ikke lang dialog og omkostningskrævende analyser.
Styrket fysisk tilsyn og adgang – Myndighederne og forsyningerne skal kunne kontrollere, hvad der reelt sker i marken.
 

Bedre kontrol

I takt med stigende byggeaktivitet, anlægsprojekter og jordhåndtering bliver presset på vores grundvandsressourcer større.

”Derfor er det afgørende, at vi politisk sikrer bedre kontrol med, hvilken jord der flyttes, og hvor den ender – særligt, når det kan true vores drikkevandsboringer. Afdækningen af problemet viser, at store mængder overskudsjord – ofte betegnet som “jordforbedring” – lægges ud i naturen, nogle gange i indvindingsområder, uden tilstrækkelig kontrol,” siger Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

”Den måde vi håndterer jordflytning på i dag – særligt i områder med drikkevandsinteresser – matcher ikke det ambitionsniveau, vi har for at beskytte vores miljø. Vi skal sætte drikkevandet først, det gør vi med forsigtighedsprincippet, fordi forebyggelse altid virker bedst.”

I flere kommuner blandes byggeaffald i jorden, hvilket er billigere end korrekt deponering. Afsløringerne viser, at myndigheder ofte ikke lever op til deres tilsynsforpligtelser, og at mange sager ender uden påbud.

Eksperter konkluderer, at der skal være krav om dokumentation, godkendelse og kontrol, fordi der kan være en reel trussel for forurening også af grundvandet. Den økonomiske gevinst ved jordforbedring tilfalder primært bygherrer, jordentreprenører og lodsejere, der sparer udgifter til deponering og i nogle tilfælde får betaling for at modtage jorden – ofte uden tilstrækkelig dokumentation af miljøpåvirkningen.

”Men hvis det ikke skal kunne betale sig at svindle, kræver det et simpelt og klart regelsæt. Derfor opfordrer Danva til et generelt forbud mod udlægning af jord i drikkevandsområder. Det er den mest effektive vej til at beskytte vores vigtigste naturressource, drikkevandet på,” understreger Carl-Emil Larsen.

De offentlige finanser strutter af sundhed, siger finansminister Nicolai Wammen. Og det får nu ham og regeringen til at opskrive det såkaldte finanspolitiske råderum i 2030 med svimlende 58 milliarder kroner.

Mona Striib, formand for Danmarks tredjestørste fagforbund FOA, er glad for nyheden. Men hun understreger også, at det ikke er ligegyldigt, hvordan de mange penge bliver anvendt.

”Vores velfærdssamfund skal vedligeholdes og udvikles, klimaet kæmper med store forandringer og verden er ramt af ufred og usikkerhed på en måde, der stiller nye krav til vores fælles sikkerhed og velfærdssamfundet skal vedligeholdes og udvikles. Det skal vi prioritere. Derfor skal pengene bruges klogt,” fastslår hun.

”Nu må det være slut med flere forslag om ulighedsskabende selskabsskattelettelser, som blandt andre Dansk Erhverv og CEPOS nu slår på tromme for, mens der fra Christiansborg er kommet forslag om at udhule dagpengene. Det er den forkerte vej at gå. Når økonomien strutter af sundhed, så skal vi sikre velfærden og foretage kloge investeringer i fremtiden – der skaber gode uddannelser og et sundt arbejdsmarked,” siger Mona Striib og fortsætter:

”Der er nok at bruge pengene på. Det er fællesskabets tur. Det er velfærdens tur.”

Hun gør opmærksom på, at den stærke danske økonomi er båret af danske lønmodtagere der tager ansvar.

”Økonomien er stærk fordi vi har en rekordhøj beskæftigelse, seniorer forbliver i arbejde, og indvandrere oftere er i job. Derfor skal vi med den gode danske økonomi også sikre, at lønmodtagerne kan se mod alderdommen med tryghed. Hvor vi har retfærdige og værdige tilbagetrækningsordninger.”

Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til varslede besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd eller forhøjet pensionsalder, når staten tilsyneladende bliver ved med at snuble over flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
I de seneste år har dansk økonomi klaret sig godt, og vurderingerne af de offentlige finanser er flere gange blevet forbedret. Det er især interessant, når regeringen i disse måneder leder efter flere penge til oprustning.  

I Finansministeriets nyeste fremskrivning tyder det nu på, at det finanspolitiske råderum kan øges med yderligere 58 mia. kr. i 2030.

Forbundsformand for HK, Anja C. Jensen: 

- Med nyeste opjustering af råderummet bliver det efterhånden svært for helt almindelige borgere at acceptere, at konsekvensen af flere milliarder i statskassen er, at der igen skal opjusteres pensionsalder eller slækkes på kontrollen i SKAT, gøre køen i Borgerservice længere og forringe den menneskelige kontakt med det offentlige. Det føles både ulogisk og ja – historieløst. Er ideen virkelig, at vi kan spare os til sammenhængskraft fremfor at investere i den sundhed, uddannelse, omsorg og fællesskab, der skal bære os gennem kriser? 

Forbundsformanden er tilfreds med, at der nu bliver set på regnemodellerne, men slår også fast, at et virkelighedstjek ikke gør det alene. Pengene skal ud og arbejde for borgerne – og ikke som tyndsmurte, symbolske skattelettelser. Som reelle investeringer i velfærdssamfundet. 

- Når Finansministeriets modeller systematisk undervurderer styrken i det danske arbejdsmarked, rammer regeringens beslutninger skævt. Det er kun rimeligt, at ikke kun tal, men også prioriteringer bliver justeret, så virkeligheden endelig sniger sig med ind i regnestykkerne.

Hvis regeringen vil have færre statsansatte, må politikerne tage ansvar for, hvilke opgaver der ikke skal løses, og stoppe med at vedtage nye opgaver, mener HK Stat.

Regeringen vil nedbringe det offentlige bureaukrati. Derfor skal der spares 5,5 milliarder kroner i staten frem mod 2030. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Finansministeriet og et interview i Berlingske.

Der har været stor kritik af de 16.000 ekstra administrative ansatte, der er kommet til i staten siden 2017. Men administration dækker over stort set alle kerneopgaver, som ikke bliver udført af en person i uniform, og stillingerne er blevet oprettet med åbne øjne af et bredt politisk flertal. Derfor vækker det undren i HK Stat, at regeringen vil spare på områder, som lige nu er under genopretning.

- Det virker underligt, at de største besparelser skal findes på skatte- og retsområderne og i Forsvaret. Et bredt flertal i Folketinget har jo med åbne øjne ansat folk til opgaver, som de mente skulle løses bedre, siger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen.  

Politikerne har blandt andet prioriteret at styrke nødlidende områder som skat, politi, forsvar og cybersikkerhed. Men der er også blevet tilført flere ressourcer i Udenrigsministeriet, Ministeriet for Den Grønne Trepart og mange andre opgaver, som borgere og virksomheder forventer, at staten løser.

Efterslæb på grund af besparelser

Ulla Moth-Lund Christensen finder det positivt, at regeringen vil prioritere opgavebortfald, rydde op i brugen af eksterne konsulenter og sanere antallet af statslige regler, krav og målsætninger. Men politikerne må endnu tættere på og tage ansvar for besparelserne, mener hun.

- Det er let at skælde ud på offentligt ansatte og pege på, at der er for mange. Vi har haft et stort efterslæb på grund af dybe besparelser i Skat, som har kostet samfundet milliarder af kroner. Nu har vi så fået regningen for et udsultet forsvar, som vi skal genopbygge fra bunden, og medierne har jo løbende historier om ventetider, som er alt for lange.

- Det er naturligvis et legitimt politisk ønske at begrænse antallet af statsansatte, men så må politikerne holde op med at vedtage nye opgaver hele tiden og være med til at forklare borgerne, hvilke opgaver staten ikke længere skal løse, siger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen.

Aftalen om at reducere med 6.500 årsværk i den offentlige administration sender et vigtigt signal. Det er begyndelsen på det nødvendige opgør med bureaukrati, der dræner velfærd og initiativ, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Det er positivt, at regeringen nu kommer med et ambitiøst udspil for at slanke den voksende administration i den offentlige sektor med 6.500 årsværk frem mod 2030, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.  

- Bureaukratiet er i dag blevet velfærdens skjulte fjende – både for den offentlige sektor og for de virksomheder, der samarbejder med den. Når den slags får lov at vokse uhæmmet, kvæler det handlekraften. Derfor er det helt rigtigt at tage fat med meget konkrete mål, som de 6.500 årsværk er udtryk for, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.  

- Hvis ambitionen skal holde, skal vi turde gå videre og fokusere på smartere løsninger med brug af kunstig intelligens – ikke bare nedskæring. Vi har brug for en grundlæggende ombygning af den offentlige sektor. Ikke for at svække den – men for at sikre, at vi bruger ressourcerne på det, der faktisk virker, siger Troels Blicher Danielsen.

“Vi kvitterer for, at regeringen har lagt en længere tidshorisont frem mod 2030 for at realisere sparemålet. Det giver de enkelte ministerier bedre mulighed for at lægge en plan for, hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der kan undværes. Det åbner også for, at en del af besparelsen kan ske ved naturlig afgang,” siger Sara Vergo, formand for Djøf. 

Men selv med en længere tidshorisont ændrer det ikke på, at besparelsen er stor.

“Det handler om. at der hver dag bliver løst opgaver, som får vores velfærdssamfund til at hænge sammen. Man kan ikke bare fjerne medarbejdere og tro, at opgaverne bliver løst i samme kvalitet som før,” siger hun.

Sara Vergo pointerer, at Folketinget selvfølgelig bestemmer, hvor stor den offentlige sektor skal være.

”Men det er for enkelt bare at sætte et sparemål op – uden at sige, hvilke opgaver der så ikke længere skal løses. Vi savner en politisk stillingtagen til, hvor man vil undvære noget. Det er ikke en holdbar strategi at forvente, at medarbejderne bare løber hurtigere. For det handler ikke kun om dem, der mister deres job, men også om dem, der bliver tilbage med alle opgaverne” siger Sara Vergo. 

Vær ærlig om konsekvenserne

De senere år er der kommet flere medarbejdere i staten. Men det skyldes ikke overforbrug. Det skyldes, at der også er kommet flere opgaver og stigende forventninger til hastighed.

“Det er et resultat af politiske beslutninger – og så må der også være politisk ansvarlighed, når man vil ændre på det,” siger Sara Vergo.

Hun understreger også, at regeringen må være ærlig om konsekvenserne. Djøf frygter længere sagsbehandlingstider og dårligere service for borgere og virksomheder.

“Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter nye opgaver i gang. Og til at overveje, hvordan de bruger embedsværket – blandt andet i det daglige arbejde med mange samråd og spørgsmål, der tager tid at besvare,” siger Sara Vergo.

Regeringen har store forventninger til, at kunstig intelligens kan lette det administrative arbejde. Det hilser Djøf velkommen – med forbehold.

“AI vil klart kunne bidrage til opgaveløsningen. Men vi må kraftigt advare mod at skære i medarbejderstaben, før teknologien rent faktisk virker. Sporene skræmmer fra tidligere fejlslagne it-projekter – vi må ikke begå samme fejl igen,” siger hun. 

Djøf følger udviklingen tæt og har tæt dialog med tillidsrepræsentanterne i staten. 

“Vi står selvfølgelig på de ansattes side og arbejder for, at de bliver behandlet ordentligt i den videre proces,” siger Sara Vergo.

I Landdistrikternes Fællesråd glæder vi os over, at regeringen nu har fremlagt kommissoriet for analysen af det kommunale tilskuds- og udligningssystem og dermed påbegynder arbejdet med et nyt tilskuds- og udligningssystem, der tager et opgør med det nuværende skæve system.

- Det er helt afgørende for kommunernes økonomi og den service, der kan leveres til borgerne, at der kommer et nyt tilskuds- og udligningssystem, der kan sikre det nødvendige økonomiske løft til en stor gruppe af land-, ø- og yderkommuner.

- Vi kan samtidig forstå, at regeringen ønsker en bred og grundig analyse af tilskuds- og udligningssystemet, så det bedst muligt afspejler kommunernes opgaver og forskelle i vilkår. Det har vi også et stort ønske om i Landdistrikternes Fællesråd, for selvom vi er et lille land, er der store forskelle på, om man er en vækstkommune tæt på Hovedstaden eller en landkommune, udtaler Steffen Damsgaard.

Der er dog et par områder, hvor formanden er usikker på, hvordan kommissoriet vil skabe en bedre geografisk balance.

- Når vi læser kommissoriet, er det for os uklart, hvordan man vil sikre det rigtige udgiftsbehov. For hvis det tager udgangspunkt i situationen i dag, så bruger velstillede kommuner flere penge på service, end særligt land- og yderkommuner, fordi de kan. Men reelt er udgiftsbehovet større i landdistrikterne, bl.a. fordi der bor forholdsvis flere ældre og plejekrævende end i storbykommuner.

I kommissoriet fremgår det også, at man vil sikre nogenlunde samme velfærd for nogenlunde samme skat.

- Jeg er spændt på, hvordan man vil sikre dette, for i dag betaler land- og yderkommuner typisk en højere skat, end man gør i bykommuner. Det vil betyde, at skatten og serviceniveauet skal udjævnes – eller at serviceniveauet skal væsentligt op i land- og yderkommuner, hvor man ellers har været nødt til at skære ind til benet, fordi pengene ikke er der.

- Det lyder jo umiddelbart positivt, og det vil vi holde politikerne fast på at nå dertil, siger Steffen Damsgaard.  

Han mener dog, at kommissoriet overordnet set danner et fornuftigt grundlag, som også vidner om, at regeringen har lyttet til kommunernes ønsker.

- Jeg håber, at et balanceret, objektivt, transparent og stabilt kommissorium vil være starten til at sikre et nogenlunde ens niveau for velfærdsydelserne for borgerne over hele landet, og i sidste ende et land i bedre geografisk balance. Det er ikke en let opgave, og vi har forståelse for at gode løsninger tager tid.

- Men samtidig ser mange kommuner ind i nedskæringer på ældrepleje, folkeskoler og daginstitutioner, indtil der kommer en ny udligningsaftale, som følge af en presset økonomi. Så trods en fin økonomiaftale for 2026, så er der behov for at bygge videre oven på aftalen i de efterfølgende år, indtil der kommer en ny tilskuds- og udligningsreform, afslutter Steffen Damsgaard.

Regeringen, SF og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om et nyt uddannelses- og institutionslandskab på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.
 
Danske HF & VUC arbejder for at sikre, at alle skal have mulighed for uddannelse, uanset hvor de er i livet. De seneste måneders politiske drøftelser har indflydelse på voksnes muligheder for at tage en almen eller gymnasial uddannelse efter 2030. I foreningen har der været bekymring for, om de mange unge og voksne, der i dag aktivt vælger VUC til, i fremtiden vil kunne få et uddannelsestilbud, der tager højde for deres individuelle behov og ønske om at tage en almen uddannelse i et voksenpædagogisk læringsmiljø.

Jeg (Lise Andersen)er ærgerlig over, at politikerne nedlægger hf, som har været en velfungerende uddannelse gennem 60 år, men er trods alt glad for at se, at det efter 2030 vil være muligt at etablere institutioner, der primært udbyder gymnasiale enkeltfag 10 steder i landet. Det er et godt kompromis, som vil være med til at sikre, at voksne får mulighed for at tage en gymnasial uddannelse, uanset hvor de er i livet. Og så vil vi i øvrigt se frem til at spille vores viden og erfaring fra hf ind i udviklingen af epx”.

Vi (Tue Sanderhagen) glæder os også over, at det fremover vil være muligt at bruge gymnasiale enkeltfag til at skabe uddannelser til unge og voksne med særlige behov, som fx ordblindhed, autisme og ADHD. Uden denne mulighed ville rigtigt mange, som ikke drøner den lige vej gennem uddannelsessystemet, være efterladt på sidelinjen. Stor tak til især SF som har kæmpet hårdt for disse målgrupper.

Vi havde dog gerne set, at avu og fvu som almene og demokratisk dannende uddannelsestilbud til voksne samt samspillet mellem gymnasiale enkeltfag og særligt avu var blevet bevaret, da vi oplever det som en kerneopgave i enkeltfagssystemet og et uddannelsestilbud, som der i den grad også er brug for i fremtidens uddannelseslandskab. Det har gavnet mange voksne at kunne tage fag på forskellige niveauer, fx avu og hf-enkeltfag, det samme sted for at få hverdagen til at hænge sammen.
Vi ser frem til arbejdet med at sikre, at gymnasiale enkeltfag står som en stærk uddannelse af høj kvalitet for de mange voksne og unge med særlige behov, der også i fremtiden vil søge et voksenpædagogisk læringsmiljø.

I Vordingborg Kommune bliver vi år efter år tvunget til at skære i velfærden. Ikke fordi vi bruger for mange penge, men fordi vi får for lille budget til udgifter, vi ikke selv er herre over, eller sagt på en anden måde så bliver vi underkompenserede.

Vi har siden 1991 haft en budgetgaranti, som skal sikre, at vi i kommunerne samlet set får dækket vores udgifter til konjunkturfølsomme overførselsudgifter. Men budgetgarantien beskytter ikke i tilstrækkelig grad den enkelte kommune mod at blive straffet økonomisk, hvis udgifterne til visse typer af overførselsindkomster stiger.

Som systemet er skruet sammen i dag, rammer det skævt – og skævheden vokser år for år.

I Vordingborg Kommune oplever vi en markant ubalance mellem den andel, vi får kompenseret gennem bloktilskuddet – og den faktiske udgift, vi står med. Vores andel af de samlede udgifter til overførselsindkomster ligger på 0,93 procent. Men når pengene fordeles via bloktilskudsnøglen, modtager vi kun 0,83 procent. Det lyder måske som en lille forskel, men det gør en stor forskel i vores i forvejen sårbare økonomi.

Lad mig give et par eksempler. I 2024 blev Vordingborg Kommune, alene på seniorpensionen, underkompenseret med 23,6 millioner kroner. Hvis vi ser på de samlede overførsler, så mangler vi at blive kompenseret for 106,9 millioner kroner i 2024. Det er ikke småpenge i en kommune som vores. De penge skal findes et andet sted – og det kan ikke undgås at koste på velfærden

Vi bliver nødt til at gentænke budgetgarantien, så den fungerer efter hensigten. Løsningen er enkel nok: Kompensationen under budgetgarantien skal følge de faktiske udgifter. Ikke teoretiske modeller, ikke forældede nøgletal – men den virkelighed, vi som kommune står i. Hvis budgetgarantien skal være en reel garanti, skal vi som kommune kunne regne med, at vi også bliver kompenseret i forhold til vores faktiske udgifter. Det vil ikke alene være mere retfærdigt – det vil også være i tråd med hele idéen bag budgetgarantien.

Det vil være et lille greb med stor effekt – og en vigtig håndsrækning til de kommuner, der i dag står med regningen for en skæv fordeling. For hver dag vi venter, betaler borgerne i kommuner som Vordingborg prisen.

4-5 kommunale it-serviceorganisationer placeret fx på Bornholm, Frederikshavn, Guldborgsund, Skive og Svendborg vil være et STÆRKT regionalpolitisk tiltag, som vil sikre basis for spændende videns arbejdspladser, tilflytning og udbud af videregående uddannelser, i områder som ellers er udfordret under de stærkt centralistiske vinde som har hersket i de senere år.

Når Regeringen og KL indgår aftale om, at der senest i 2027 skal etableres 4-5 kommunale it-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner, har det nogle vigtige regionalpolitiske konsekvenser, især i forhold til:

Fastholdelse af højtuddannede i provinsen

• Mulighed for attraktive arbejdspladser i IT og digital infrastruktur uden for storbyerne der vil kunne fastholde eller tiltrække højtuddannede – især unge med IT-, data- og cybersikkerheds profiler.
• Det reducerer behovet for, at unge fra provinsen flytter til fx København eller Aarhus for at finde relevante jobs.

Grundlag for videregående uddannelser i provinsen

• Med etableringen af stærke IT-miljøer i regionerne kan fx professionshøjskoler og universitetsfilialer i provinsen styrke udbuddet af relevante uddannelser.
• Der kan skabes praktik- og projektsamarbejder mellem de nye enheder og uddannelsesinstitutioner, hvilket øger relevansen af uddannelserne og fastholder studerende lokalt.

Sikre fortsat tilflytning til provinsen

• Ved at etablere it-servicecentre i regionerne kan det øge bosætningsgrundlaget, fordi også højtuddannede fra provinsen i vid udstrækning vælger at slå sig ned i nærheden af relevante arbejdspladser.
• Det understøtter lokal vækst, kultur og tilstedeværelse af offentlige services

Konklusion:
Aftalen har positivt potentiale for regional balance, men kun hvis centrene rent faktisk placeres uden for de største byer og samarbejder med regionale uddannelses- og erhvervsaktører. Der bør prioriteres en geografisk spredning og en aktiv strategi for kobling til uddannelsesmiljøer,
som kan understøtte de relevante kompetencer.

ER DET UTOPI?
Bornholms Regionskommune har igennem mange år varetaget Helpdesk funktionen for Staten ved varetagelsen af opgaven omkring www.jobnet.dk i et tæt samarbejde med STAR (Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering). Der er ikke mange som har opdaget, at den de taler eller skriver med i Helpdesk, har arbejdssted på Bornholm og ikke i Vermundsgade 38, 2100 København.
Så nej, det er IKKE utopi, men kræver naturligvis planlægning og MOD og vil understøtte et Danmark i balance.

Jacob Trøst  Borgmester     
Sine Sunesen Kommunaldirektør
Allan Westh Arbejdsmarkeds- og Digitaliseringschef 

De tal som DI bruger, er kun den halve sandhed. Alle omkostninger ved at tage fremmed arbejdskraft til Danmark skal regnes med ind. Det er kun den reale løn som Di indregner og andre omkostninger bliver overlagt til samfundet. Børn sygdom osv.

Hensigten med dette blogindlæg er at reflektere over nærtståendes dødsfald og den måde, hvorpå de pårørende og den afdøde foregår. Jeg har undret mig og håber, politikere og beslutningstagere inden for sundhedssektoren ud fra dette indlæg vil tænke over, hvordan vores læger og lægevagten fungerer, og træffe fremtidige beslutninger ud fra denne refleksion.

Inden for de sidste to år har jeg mistet nær familie. Det var pga. langtidssygdom og forventet, men selvfølgelig medførte det tab og sorg for de pårørende. De to familiemedlemmer valgte at tilbringe deres sidste tid hjemme hos sig selv sammen med deres kære, hvilket er fuldt forståeligt. 

Det undrer mig dog, at dødsfaldene blev en sag mellem egen læge og lægevagten. Da det sidste familiemedlem døde ca. kl. 12.00, pårørende orienter deres læge om døde , skulle der gå seks-otte timer, før lægen kunne skrive dødsattesten, men da familien efter kl. 18 ringede til deres egen læge, var der lukket. Familien ringede til lægevagten for at orientere om dødsfaldet og få en læge til at underskrive dødsattesten, hvilket er en forudsætning for, at afdøde kan køres til et kapel eller lignende. 
 
Jeg undrer mig

Som jeg forstod på familien, der talte med lægevagten, fik de besked om, at lægevagten ikke har mandskab til at komme ud og skrive dødsattester. De skulle kontakte egen læge. Familien forklarede, at lægen havde lukket, og fik at vide, at så måtte de vente til næste dag og kontakte lægen. De pårørende forventede, at lægevagten kom og skrev attesten, så afdøde kunne blive kørt til et kapel. Desværre blev dette afvist, så midt i sorgen måtte familien tænke over, hvordan de skulle forholde sig til det afsjælede legeme.

Familien var i sorg og krise over deres tab, men fik ingen hjælp fra sundhedsvæsenet. Midt i sorgen måtte de tænke over, hvordan de skulle behandle liget, så det blev bedst muligt bevaret i ventetiden. De behandlede deres kære med fuld respekt ved fx at lægge den afdøde i et værelse med åbne vinduer og køle liget ned med is for at undgå, at temperaturen i huset fremkaldte lugten af død.  

Det værste for familien var, at sundhedssystemet ikke ville handle, før der var gået seks-otte timer. Det er et proceduremæssigt spørgsmål, og jeg er ikke overbevist om, at den er absolut. Procedurer er skabt af mennesker, og jeg tænker, at politikerne og den overordnede ledelse bør reflektere over, hvilken situation de pårørende bliver sat i. 

Jeg håber, at der kan findes en løsning, så fx lægevagten vil udskrive dødsattester, så den afdøde kan blive kørt til et kapel. 

Det vil være en kæmpehjælp for de nærmeste, ikke mindst hvis den sidste tid skal bruges på at sige farvel på en menneskeligvenlig måde.

Er tallene reguleret for udvikling i aldersgruppen og andelen, der vælger fri- eller privatskoler i de enkelte kommuner?

Jeg er helt på linje med Svendborgs kommunaldirektør. Nu har man igennem flere år ikke vil give penge i Økonomiaftalen til IT og Cybersikkerhed. Nu kritisere man status, og løsningen er så centralisering væk fra driftsledet. Kommunerne får nu endnu en snitflade, der skal koordineres og igen har vi en situation, hvor vi skal drive vores virksomhed uden vi har reel indflydelse. Den politiske del om et Danmark i balance, den ser man så i øvrigt helt bort fra. Løsningen var i stedet, at sætte turbo på de lokale kommune samarbejder. Der har vi fortsat indflydelse og vi er som kommuner fortsat ansvarlige for de valgte løsninger, samtidig med at vi får pengene til at række til den bedst mulige service. Det gælder også for Cybersikkerhed !  

”Det ser ud til, at økonomiaftalen sikrer vores sundhedsvæsen, og giver et tiltrængt økonomisk løft. Det er godt nyt for patienter, pårørende og alle de mange ansatte i sundhedsvæsenet, som hver dag gør en forskel.”

Sidste år blev regionernes økonomi løftet, og det sker igen med den netop indgåede aftale – løftet er endda en lille smule større end sidste år og heri er også penge til gennemførelse af sundhedsreformen. Konkret bliver regionerne tilført cirka 2,3 milliarder ekstra til deres drift.

På den baggrund har regionerne ifølge FOA den nødvendige økonomi i forhold til både den demografiske udvikling og velstandsudviklingen.

”Jeg er glad for, at der med den her aftale, bliver afsat de nødvendige midler til sundhedsvæsenet. Regeringen holder fast i den nye kurs, de lagde sidste år, og det skal have ros. Aftalen kompenserer regionerne for den udvikling, der er i vores samfund, hvor befolkningen bliver ældre, og vi samlet set bliver mere velstående. Det er en god og nødvendig aftale, som gør, at sundhedsvæsenet kan følge med,” siger Thomas Enghausen, som dog er bekymret over, at der ikke er noget værn mod stigende medicinpriser:

”Hvis medicinpriserne går på himmelflugt, så bliver det økonomiske fundament i sundhedsvæsenet udfordret. Vores ønske er en medicingaranti, som kunne afhjælpe de stigende udgifter.”

Økonomiaftalen afsætter ligesom sidste år en pulje på 100 millioner til at bekæmpe ulighed i sundhed ved at forbedre lægedækningen og øvrige sundhedstilbud. Det får ros fra FOA.

”Vi skal bekæmpe ulighed i sundhed. Det er så vigtigt, og jeg er glad for, at vi fortsætter arbejdet. Det er hverken postnummer eller social baggrund, som skal afgøre det sundhedstilbud man får,” siger Thomas Enghausen.

Med økonomiaftalen på plads, retter FOA nu blikket mod de store opgaver, der venter forude i sundhedsvæsenet.

”Nu hvor underskriften er sat på økonomiaftalen, så føler jeg mig kaldet til at sige, at man fra politisk hold skal have et særdeles skarpt blik på de store opgaver, der venter vores sundhedsvæsen forude. Det er uomgængeligt, at vi skal have en skarp prioritering af de opgaver sundhedsvæsenet løfter. Det kræver politisk fokus og politisk mod. Samtidig har en vi en sundhedsreform, som kræver et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem kommunerne og regionerne, og hvor medarbejderne og de faglige organisationer er helt tæt på – for eksempel når opgaver skal flyttes,” siger Thomas Enghausen.

Det er glædeligt, at kommunernes behov for et serviceløft bliver anerkendt i den netop indgåede aftale om næste års økonomi i kommunerne, og at man på denne måde bygger oven på det historiske velfærdsløft i indeværende år. Men ifølge HK Kommunal er det også trist at se, at de rituelle nedskæringer af administrationen fortsætter.

- Implementering af en række store reformer på blandt andet beskæftigelses-, sundheds-, social- og folkeskoleområdet, den grønne trepartsaftale og større fokus på beredskab og cybersikkerhed kræver i høj grad administrativ styring. Derfor går det ikke, at man fortsætter med at skære ned på administrationen, siger HK Kommunals formand Lene Roed om den netop indgåede aftale mellem finansministeren og KL om næste års kommuneøkonomi.

Kommuneaftalen betyder et løft i serviceudgifterne på 3,5 mia. kr., men aftalen nævner også, at ”de kommunale udgifter til administration nedbringes med 250 mio. kr. i 2026”.

- Administration er et yndet besparelsesobjekt, og selvfølgelig skal der spares på unødvendigt bureaukrati. Men hvis besparelserne betyder, at fagpersoner på andre områder bruger mere arbejdstid på fx lønindberetninger, vagtplanlægning og andre for dem uvedkommende administrative opgaver, fordi man afskediger HK’ere, kan nedskæringerne ende med at blive bekostelige, siger Lene Roed.

Hun peger på endnu en ny stor opgave, der også er omtalt i økonomiaftalen, nemlig truslen om komplekse cyberangreb.

- Verden er usikker, og det er godt, at parterne bag aftalen er enige om at bruge 195 mio. kr. på at styrke cybersikkerheden frem til 2029. At forebygge skader efter cyberangreb kræver også administrative kompetencer. Sammen med KL har HK Kommunal taget initiativ til et stort projekt med kompetenceløft inden for kunstig intelligens og cybersikkerhed, og HK-ansatte i kommunerne viser stor interesse for at deltage. Det er medarbejdere i kommunerne, som nærmest udelukkende er anført som ”administrativt personale”, konstaterer Lene Roed.

Hun har et håb til processen, når økonomiaftalen bliver afspejlet i de kommunale budgetter:

- Jeg håber, at man i hver enkelt kommune vil have fokus på, hvilke faggrupper man bruger til de forskellige opgaver. Ved at lade de rette kompetencer løse de rette opgaver kan vi frigøre ressourcer samtidig med, at de mange reformer bliver gennemført i overensstemmelse med intentionerne, at cybersikkerheden håndteres forsvarligt, og at vi får optimeret den borgernære service.

Ca. 40.000 af de ansatte i kommunerne arbejder på HK Kommunals overenskomster.

Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, glæder sig over, at den nye økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening giver flere midler til velfærd og lægger op til styrket samarbejde mellem kommunerne på det specialiserede socialområde.

Det er en god aftale for kommunernes økonomi næste år, som regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) tirsdag eftermiddag kunne præsentere.

Det mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen. Han peger på, at det økonomiske løft i den nye aftale giver kommunerne mulighed for at sikre velfærden for mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne.

Desuden roser han, at regeringen og KL er blevet enige om flere tiltag, som skal medvirke til at styrke den tværkommunale kapacitetsstyring på botilbudsområdet, når det gælder borgere med særligt komplekse behov.

”På socialområdet er det afgørende at sikre, at borgerne bliver mødt med den rette kvalitet og faglighed. Vi ved, at socialpædagogisk faglighed er central for at sikre de mest udsatte menneskers livskvalitet, udvikling og livsmuligheder. Derfor er er det godt, at aftalen lægger op til øget kommunalt samarbejde om botilbud og en ny takstmodel. Det giver gode muligheder for at styrke fagligheden. Vi opfordrer kommunerne til at bruge aftalens økonomiske løft til blandt andet at investere i øget kvalitet og faglighed på socialområdets mange tilbud,” siger Benny Andersen.

Set i lyset af en stærk dansk økonomi, burde kommunernes økonomiaftale for 2026 i højere grad sikre de økonomisk pressede land- og yderkommuner bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd. Organisationen efterlyser desuden en flerårig løsning, hvis skævvridningen mellem land og by ikke skal blive større i de kommende år frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.

Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har i dag præsenteret en aftale om at hæve kommunernes serviceramme med 3,2 milliarder kroner i 2026. Som en del af aftalen er særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner fortsat på 800 millioner kroner samt en ekstra lånepulje på 200 millioner kroner, hvilket er samme niveau som i 2025, hvor både særtilskuds- og lånepuljen blev oversøgt. I Landdistrikternes Fællesråd havde man håbet på flere midler til de mest pressede landdistriktskommuner.

- Det er tankevækkende, at vi står i en situation, hvor det økonomiske råderum er imponerende stort og ledigheden er i bund. Men samtidig har en del kommuner svært ved at få pengene til at række, når det gælder basale borgernære serviceopgaver og decentrale funktioner, såsom ældrepleje, skole, daginstitutioner og fritidstilbud.

- Vi havde derfor håbet, at økonomiaftalen var målrettet yderligere de mest udfordrede kommuner, og i større stil ville afspejle den generelle velfærdsstigning i samfundet, så man bedre kan sikre velfærden i land-, ø- og yderkommuner. Derfor havde vi ønsket en forhøjelse af særtilskudspuljen, ligesom den ekstraordinære lånepulje burde øges til 400 millioner kroner, udtaler formand Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd har tidligere foreslået at hæve særtilskudspuljen til 1 milliard kroner, så den nødtørftigt kunne tage højde for nogle af de uheldige stigende udsving, som en skæv tilskuds- og udligningsreform har for mange kommuner.

Flere penge til anlæg

Steffen Damsgaard roser, at man har hævet anlægsniveauet med 2 milliarder kroner fra 20,3 milliarder kroner i 2025 til 22,3 milliarder kroner i 2026.

- Med en større anlægsramme, forventer jeg, at vi kan løfte bygningsmassen og sikre nødvendige investeringer og tilpasninger dér, hvor behovet også er særligt stort – nemlig i landdistriktskommunerne. Tidligere har det ofte været de større byer, der har haft glæde af anlægsrammen til nybyg og renovering, men nu bør det komme hele landet til gavn.

Finansieringstilskuddet sikres i endnu et år

- Det er positivt, at man har valgt at fastholde det ekstraordinære finansieringstilskud fra 2025, selvom den med fordel burde være flerårig og beløbet højere. Det viser, at der er store udfordringer i tilskuds- og udligningssystemet, som ellers skal modvirke de sociale skævheder mellem land- og bykommuner. Derfor er det også vigtigt, at regeringen og Folketingets partier påbegynder arbejdet med en ny tilskuds- og udligningsreform, siger han og fortsætter:

- Vi har brug for at give særligt land, ø- og yderkommuner et bedre økonomisk fundament gennem en ny tilskuds- og udligningsreform, som kan sikre, at skævvridningen mellem land og by ikke bliver større i de kommende år. Som regeringen selv udtaler det, så skal vi have et Danmark i bedre geografisk balance, afslutter Steffen Damsgaard.

Regeringen og kommunerne har landet en økonomiaftale for 2026. Pengene til velfærd og daglig drift hæves med 3,2 milliarder kroner. Fagforeningen FOA tager positivt imod aftalen.

Finansminister Nicolaj Wammen og ledelsen i KL har netop præsenteret aftale om rammen for de 98 kommuners økonomi for næste år. Begge parter kalder aftalen et løft af velfærden.

”Det ligner en god aftale mellem KL og regeringen. En aftale der kompenserer kommunerne for både demografien og velstandsudviklingen. Det betyder, at vores medlemmer i ældreplejen, daginstitutionerne og andre steder kan være med til at levere den velfærd, danskerne forventer og fortjener. Så er det op til kommunerne at stoppe med spareregimet, og bruge de penge der er stillet til rådighed,” siger FOA’s næstformand Thomas Enghausen.

Aftalen svarer økonomisk til sidste års aftale, som kommunerne dengang kaldte det største løft af kommunernes økonomi i mere end 15 år.

”Velfærden er i mange år blevet underfinansieret. Derfor er det godt, at regeringen holder fast i sin linje fra de foregående år, og afsætter de nødvendige midler. Også selvom det ikke er nok til at reparere alle gamle skader. Det er også bekymrende, at der ikke er afsat ekstra penge til det specialiserede socialområde, som notorisk belaster kommunernes økonomi."

Det var ellers med en vis nervøsitet, at Thomas Enghausen og FOA fulgte forhandlingerne om årets økonomiaftale. En Megafonrundspørge blandt kommunernes økonomichefer, lavet kort tid før aftalen landede, viste, at mange kommuner allerede var på sparekurs, og at 65 procent af økonomicheferne i undersøgelsen frygtede, at de ville have svært ved at indfri forventningerne i ældrereformen, og over halvdelen om de kan levere det øgede beredskab Danmark får brug for i fremtiden.

”Vi står overfor nogle store og vigtige opgaver. Vi skal gennemføre en vigtig og god ældrelov, som træder i kraft om en måneds tid. Det kræver udover engagement og samarbejde ude i ældreplejen også den nødvendige økonomi. Og vi skal også gøre de lokale beredskaber klar til at understøtte danskerne i en fremtid med klimaudfordringer og en uklar sikkerhedssituation. Det er der også brug for øremærkede midler til. Beredskab og ældreplejen er områder, vi i FOA, kommer til at følge meget tæt,” siger Thomas Enghausen.

Ifølge FOA’s næstformand skal dagens gode aftale mellem regeringen og kommunerne ses i lyset af, at Danmark fortsat står midt i en rekrutteringskrise, som betyder, at det er svært at finde og ansætte tilstrækkeligt med medarbejdere indenfor velfærdsområdet. 

”Alene på social- og sundhedsområdet har vi om bare ti år brug for ca. 25.000 flere uddannede, hvis ældreplejen skal følge med. At løse det problem handler om arbejdsforhold, uddannelsesmuligheder, løn og flere andre ting. Det siges også i aftalen, og det er vi glade for,” siger Thomas Enghausen.

Det kan altså heller ikke udelukkes, at medarbejderne i Administrationen har "rottet sig sammen" imod en mand, som ville rydde op i det anarki, som længe har eksisteret i Administrationen i Ringsted. Administrationen i Ringsted har et næsten utal af møgsager på sin samvittighed. 

Viborg Kommune og Ulrik Wilbek har ifølge en avisartikel (i Finans eller InsideBusiness) bestilt og modtaget et juridisk responsum fra en ekstern advokat, Advokatfirmaet Horten (i 2022), som utvetydigt udtaler, at en accept af BioCircs milliontilbud i ansøgningen vil være magtfordrejning og dermed ulovlig forvaltning. Må man foreslå, at Wilbek og Forvaltningen fremlægger dette juridiske responsum?.

Regeringen forhandler i disse uger med landets kommuner og regioner om næste års økonomi. Mens usikkerhed præger verdenssituationen, står råderummet i dansk økonomi over for endnu en betydelig opjustering.

Det får Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer ca. 468.000 ansatte i landets 98 kommuner og fem regioner, til at opfordre regeringen til at sikre økonomisk tryghed i velfærden i de kommende år.

- I en usikker og utryg verden skal vi sikre trygge økonomiske rammer for velfærden, så medarbejderne kan levere kvalitet og service til gavn for borgerne. Derfor skal regeringen fortsætte linjen fra sidste år, hvor økonomiaftalerne gav et tiltrængt løft til kommuner og regioner, siger Forhandlingsfællesskabets formand, Mona Striib.

- Når der i de kommende år skal investeres massivt i forsvar og sikkerhed, må det ikke ske på bekostning af en udhulet økonomi i kommuner og regioner, fastslår hun.

Mona Striib efterlyser desuden, at regeringen sætter en klarere retning for kommuner og regioners ansvar og opgaver i kriseberedskabet.

Formanden for Forhandlingsfællesskabet påpeger, at der oveni alle de andre opgaver i kommuner og regioner også er nogle meget store reformer om sundhed og beskæftigelse, som skal implementeres i de kommende år.

- Reformerne kommer rigtig skidt fra land, hvis man starter med spareøvelser. Her er det meget kritisk, at der samtidig er gang i de administrative besparelser rundt omkring. I stedet bør der investeres i at sikre en god og klog implementering af de store reformer. En velfungerende administration er også velfærd, og vi kan blive meget bedre til at se på tværs i arbejdsfællesskaber og sikre rette kompetencer til rette opgaver, slutter Mona Striib.

Når minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, sammen med KL og Danva indtager scenen på Danvas årsmøde torsdag den 22. maj, bliver det med et klart budskab: Danmark har brug for en grøn omstilling, hvor drikkevandet bliver en integreret del af løsningen.

Danmark står midt i den største omfordeling af arealanvendelse i nyere tid, og de grønne treparter i 23 lokale områder skal omsætte ambitioner til konkrete omlægningsplaner. Men hvis drikkevandsbeskyttelsen ikke får en tydelig plads i arbejdet, risikerer vi at skabe nye problemer, mens vi forsøger at løse de gamle. 

”I den grønne trepart omlægger og genskaber vi store naturarealer. Det er Danmarks største samarbejdsøvelse, der også skal bidrage til at sikre rent vand i vandhanen. Jeg er glad for, at vandselskaberne går aktivt ind i arbejdet. Det er med til at sikre finansieringen af den grønne trepart, og det en afgørende investering i vores børns og børnebørns drikkevand,” siger Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart. 

Vandselskabernes viden skal med i omlægningsplaner
Formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg og borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen, opfordrer til, at kommunerne aktivt inddrager vandselskaberne i arbejdet med omlægningsplanerne. Vandselskaberne sidder inde med vigtig faglig viden om de mest sårbare områder – og med adgang til finansiering gennem både takster og fonde.

”Selvom Miljøstyrelsens nationale kortlægning først er klar i 2027, viser erfaringer fra flere egne af landet, at det kan give mening at tænke drikkevandsbeskyttelse ind. Det handler i høj grad om at få tænkt synergier ind i de lokale treparter på tværs af natur, klima og drikkevand, så Danmark ikke løber tør for egnede arealer,” siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Drikkevand er ikke til forhandling

Danva understreger, at rent drikkevand ikke må blive taberen i det grønne kapløb om arealerne. Tværtimod skal grundvandsbeskyttelsen være et bærende element i de lokale omlægningsplaner, og det bør derfor være en naturlig “skal-opgave” i første runde.

”Vi har kun det grundvand, vi har. Det er langt billigere og klogere at beskytte det, vi har, end at forsøge at rense det op senere. Det handler ikke kun om en nutidig arealdiskussion men om det ansvar, vi har for at sikre rent vand til kommende generationer. Derfor skal drikkevandsbeskyttelse være med hele vejen – fra udpegning af arealer til politisk vedtagelse,” siger Ellen Trane Nørby, bestyrelsesformand i Danva.

Folketinget har netop vedtaget en ny lov, der skal lovfæste offentligt ansattes ytringsfrihed.  

 “Selv om loven langt fra er så ambitiøs, som Djøf gerne havde set, sender den et klart signal om, at offentligt ansattes stemmer er vigtige i samfundsdebatten. Nu handler det om, at det også kan mærkes ude på arbejdspladserne," siger Sara Vergo, formand for Djøf. 

Djøfs seneste undersøgelse viser, at 41 % af medlemmerne i staten frygter negative konsekvenser, hvis de ytrer sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads. Det vidner om en udbredt usikkerhed, som skal manes i jorden med dialog og vedholdende ledelsesmæssigt fokus – nu hvor loven ikke skærpes. 

"Ytringsfrihed kræver også ytringssikkerhed. Det skal være trygt at bruge sin faglighed og erfaring i den offentlige debat. Derfor er det vigtigt, at der nu kommer en dialog på de offentlige arbejdspladser om, hvordan loven i praksis bliver omsat til handling og en levende samtale på arbejdspladserne. Erfaringer viser, at netop uvidenhed om rettigheder og en uklar debatkultur bidrager til tavshed frem for debat”, påpeger Sara Vergo. 

Hun fremhæver, at medarbejdere i det offentlige har afgørende viden, der kan kvalificere samfundsdebatten.  

“Den viden har vi brug for, hvis vi vil udvikle og forbedre vores samfund. Derfor skal vi nu sikre, at loven bliver startskuddet på en ny og mere åben debatkultur", afslutter Sara Vergo.

Dansk økonomi står stærkt med en markant forbedring af den strukturelle saldo og udsigt til stor opjustering af råderummet på 37 mia. kr., men festen kan blive kort, hvis handelskrigen eskalerer, og udviklingen i den udenlandske arbejdskraft pludseligt vender, vurderer Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, på baggrund af den seneste Økonomiske Redegørelse.

- Dansk økonomi befinder sig i en moderat højkonjunktur. Udviklingen er stadig i høj grad båret frem af medicinalindustrien, men også uden for medicinalindustrien har vi set en pæn fremgang. Det er glædeligt. Dog kan toldforhøjelserne risikere at få mærkbare konsekvenser og sætte en alvorlig bremse på den frihandel, som gennem årtier har været kilde til vores velstandsfremgang, siger Mia Amalie Holstein.

De offentlige finanser er det mest bemærkelsesværdige
Særligt udviklingen i de offentlige finanser fremhæves af cheføkonomen. Selvom der er afsat 25 mia. kr. til Accelerationsfonden i både 2025 og 2026, opjusteres den strukturelle saldo for næste år med 0,4 procentpoint af BNP, svarende til 12 milliarder kroner.

- Udviklingen i de offentlige finanser er det mest bemærkelsesværdige ved rapporten, siger Mia Amalie Holstein og fortsætter: 

- Pengene fosser ind i statskassen. Det skyldes primært et højere skøn for indtægterne fra selskabsskat og aktieskat samt en højere strukturel beskæftigelse end tidligere forudsat. 

Forbedringen af de offentlige finanser vidner om, at vi står over for en markant opjustering af råderummet.

- Forbedringen af den strukturelle saldo tilsiger umiddelbart en opjustering i størrelsesordenen 37 milliarder kroner. Det giver ud over investeringer i Forsvaret også mulighed for skattelettelser, som kan sikre fortsat vækst og velstand, siger Mia Amalie Holstein.

Usikkert råderum
Men råderummet er usikkert, fremhæver cheføkonomen. 

- Det må ikke blive en sovepude. Vi har vænnet os til gentagne opjusteringer af råderummet og de offentlige finanser, blandt andet på grund af mere udenlandsk arbejdskraft. Men vi kan få en brat opvågning, hvis udviklingen vender. Derfor er det vigtigt, at råderummet ikke bruges på uhæmmet offentligt forbrug, men at der er fokus på strukturelle forbedringer af dansk økonomi, herunder lavere skat, siger hun. 

Hun påpeger særligt, at regeringen skal være mere tilbageholdende med at øge det offentlige forbrug.  

- Mens regeringen taler om at skære i det offentlige bureaukrati, fortsætter den offentlige beskæftigelse med at stige. Samtidig lægger regeringen op til en bemærkelsesværdigt høj vækst i det offentlige forbrug på 4,8 pct. i 2025. Det hænger bl.a. sammen med højere forsvarsudgifter, men det havde været bedre, hvis noget af stigningen i forsvarsudgifter var finansieret via effektiviseringer andre steder i den offentlige sektor, siger hun.   
Fokus på produktivitet
Endeligt bør regeringen øge sit fokus på højere produktivitet. Produktivitetsvækst er nemlig en hovedkilde til danskernes stigende levestandard.

- Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen ønsker at fokusere på tiltag i den økonomiske politik, der kan øge produktiviteten. Det er dog ikke noget, som regeringen har leveret på endnu. Tværtimod har regeringen siden 2022 gennemført tiltag, der samlet set har reduceret produktiviteten, svarende til en negativ virkning på BNP på 21,4 milliarder kroner, hvilket primært kan tilskrives EU-regulering. Produktivitet bør derfor være en hovedprioritet i de kommende år og ikke mindst under det danske EU-formandskab, siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Dagen i dag er et gennembrud, som får Psykiatrifonden til at tro på fortællingen om det lovede løft af psykiatrien. 

- Det er grundlæggende en god dag for alle. For dem, har brug for psykiatrien i dag, og for dem, som vi ved får brug for hjælp i fremtiden. Det gælder langt de fleste af os, enten som patienter eller pårørende, siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold. 

- Vores rådgivning taler hver dag med bekymrede forældre til børn, der har det rigtig svært. Med unge mennesker, der har selvmordstanker. Med voksne med alvorlig psykisk sygdom, der ikke får den hjælp, de har brug for. Derfor er vi ikke i tvivl om, at der er brug for en historisk gennembrydende psykiatriplan, siger hun. 

Som hun ser det, prioriterer politikerne endelig de alvorligst syge både i hospitalspsykiatrien og i socialpsykiatrien - der bliver sat frie midler af til at opbygge kapacitet i psykiatrien - og planen sætter ind med det, der forhåbentlig bliver en redningsplan for børne- og ungdomspsykiatrien.  

- Styrkede rettigheder og håb for dem, der venter og er blevet svigtet gang på gang, får mig til at tro på, at i dag er dag 1 i fremtidens psykiatri, siger direktør Marianne Skjold. 

Tvang blev adgangsbilletten til at stå bag tiårsplanen
Psykiatrifonden har et særligt kritisk forbehold for en del af planens indhold, og det handler om tvang. Med planen vil politikerne indføre det, man kalder ”mindre indgribende tvang”, og det kom på forhandlingsbordet til sidst i forløbet. Når den fornødne lovgivning er vedtaget – og det har alle partier bag aftalen forpligtet sig til at medvirke til - så kan psykiatrien, udover de tvangsformer, der findes i dag, benytte sig af aflåste patientstuer, arealbegrænsning og udvidet mulighed for tvangsbehandling. 

- Det er et skred. Tvang er det mest indgribende i et menneskes personlige frihed, man kan forestille sig. Det skal vi ikke have mere af, vi skal have mindre. Målet skal være at skabe en psykiatri, der har den faglighed, den kapacitet, yder den pleje og giver den behandling og omsorg, vi ved minimerer og forebygger tvang. I dag så vi politikerne gå ind for mere tvang med åbne øjne – for de ved godt, at det bliver resultatet. Det har Sundhedsstyrelsen vurderet meget klart.  Vi kommer til at følge det meget nøje, og vi mener, at hvis man indfører de såkaldt "mindre indgribende tvangsformer", så skal det være midlertidigt. Så skal det have en slutdato og følges meget tæt og kritisk, mens det står på, siger hun, og nærer en bekymring for, at de nye tvangsformer vil gøre det for nemt at gribe til tvang.  

I aftaleteksten står, at psykiatriens muligheder for at anvende tvang bliver udvidet med “mindre indgribende tvang” skal evalueres efter tre år, men ingen slutdato. 

Stærkt fokus på alvorligt syge og udsatte 
I den meget mere positive ende er tiårsplanens vægtning af de mest alvorligt syge. Med planen styrker politikerne de udgående teams, som bringer hjælpen ud til de alvorligst syge, der har brug for, at psykiatrien kommer til dem, og det roser Psykiatrifonden.  

- Det er helt essentielt, at vi styrker den udgående indsats. Den tætte kontakt og den håndholdte behandling og støtte er det, der er vigtigt for at undgå fx tvangsindlæggelser, siger Marianne Skjold. 

En anden gruppe, der har været overset i mange år, er dem der bor på bosteder. De er ofte meget syge og udsatte, men godt halvdelen af de ansatte har ikke en relevant uddannelse, og det vil politikerne bag psykiatriplanen gøre op med.  

- Det er det eneste rigtige at gøre. Samtidig skal vi sikre, at der er plads og personale til, at de mest alvorligt syge kan blive indlagt, når de har brug for det – og så længe, de har brug for det, siger Marianne Skjold. 

Tror på fortællingen
Det er et enigt hold af ministre og ordførere fra alle partier, der står bag psykiatriplanen. Det forpligter, og det giver håb, mener Marianne Skjold. 

- Vi tror på fortællingen om, at nu får vi den første reelle plan for udviklingen af psykiatrien over de næste mange år. Vi har altid talt for, at psykiatri skal prioriteres lige så højt som kræft. Og vi er i årevis blevet præsenteret for aftaler og idekataloger, men nu får Danmark for første gang en reel psykiatriplan. Det skaber et håb, som har været svært at finde i mange år, siger hun. 

Den første psykiatriplan, men ikke den sidste investering i psykiatrien 
Psykiatrifonden sætter stor pris på, at politikerne med planen også vedtager at måle og evaluere frem mod 2030, om de 4,6 milliarder kroner, man nu i alt investerer i psykiatrien med dagens plan, også får den effekt og skaber de konkrete resultater, politikerne ønsker. 

Men Marianne Skjold forventer ikke, at man er færdig med at investere i psykiatrien i 2030 

- Vi håber, at dagen i dag varsler et nybrud for, hvordan man politisk udvikler psykiatrien. At vi kommer til at se samme investeringsvilje og langsigtethed, som har kendetegnet de seneste 25 års investering i kræftområdet, hvor den femte kræftplan er på trapperne. 

På kort sigt forventer hun, at psykiatriplanen vil resultere i færre frihedsberøvelser og kortere ventelister og på længere sigt gøre noget ved de mest alvorlige konsekvenser af en presset psykiatri: ulighed og overdødelighed.  

- Samtidig er det desværre et faktum, at mennesker med psykisk sygdom er langt bagud på uddannelse og beskæftigelse. Det skal dagens plan forandre, siger Marianne Skjold.

Fredag formiddag kunne regeringen fremlægge sit nye udspil til en værdighedsreform. Her bliver der skruet op for støtten og ned for kravene til landets mest udsatte mennesker.

I regeringens udspil er der blandt andet forslag om at skabe Gadens Huse og mobile udsatte-enheder, som møder udsatte mennesker, hvor de er. Der skal desuden være bedre mulighed for at eftergive gæld samt afkriminalisere stof til eget forbrug hos de mest udsatte.

Det er et godt udspil, som peger i den rigtige retning, mener formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen:

- De mest udsatte mennesker skal have en ny chance i livet, hvor de får støtte med høj faglighed og fleksibilitet. Hvor der er mulighed for en bolig, og hvor der bliver taget hånd om hele livssituationen, herunder også den økonomiske sikkerhed. Rigtig mange socialt udsatte mennesker bruger næsten alle deres ressourcer på at overleve.

- De skal overleve kravene fra det offentlige, finde et sted at sove, få noget at spise. Alt det gør, at de ikke har overskud til at ændre det, som kan være livsforandrende for dem. Nogle havner derfor også i kriminalitet. Grundlæggende handler værdighedsreformen om, hvordan vi giver mennesker en reel ny chance, siger Benny Andersen.

Værdighedsreformen handler blandt andet om mennesker, som lever i hjemløshed, med misbrug, psykisk sygdom og andre komplekse psykosociale problemer.

Socialpædagogernes formand peger derfor på, at det er afgørende, at de mennesker fortsat bliver mødt med rette faglighed og en individuelt tilpasset støtte.

- Udsatte mennesker skal have en faglig, fleksibel og målrettet støtte, som tager hånd om hele livssituationen – også efter at de har fået en bolig. Der skal for eksempel være sociale tilbud og uddannet personale med rette faglighed, som står klar med støtte. Også når tingene ikke går som planlagt. Derudover handler det for mange udsatte mennesker om, at der for eksempel bliver eftergivet gæld til det offentlige og stilles færre krav i kontanthjælpssystemet, siger Benny Andersen.

- Det vigtige er, at der skal være tale om en helhedsorienteret indsats, som er fagligt tilpasset det enkelte menneske.

Regeringen har netop lanceret sit længe ventede udspil til en værdighedsreform, som skal være til gavn for de allermest socialt udsatte i Danmark – og hos Kirkens Korshær vækker det stor glæde, at de såkaldte "Gadens Huse" bliver en del af løsningen for samfundets mest udsatte.

- Det her er en historisk vigtig prioritering, der vil gøre en konkret forskel i livet for mennesker, som alt for ofte bliver glemt, siger Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær.

Supervarmestuer redder liv og sikrer værdighed 

"Gadens Huse" er helhedsorienterede tilbud, hvor mennesker i hjemløshed og andre udsatte livssituationer får adgang til en bred vifte af støtte samlet ét sted. Kirkens Korshær har tidligere foreslået at udbrede det, de kalder supervarmestuer, som er et lignende socialt helhedstilbud, til hele landet.

Når hjælpen som i dag ligger spredt over mange adresser og systemer, bliver det en uoverstigelig barriere for mennesker, der lever med mange sociale problemer på én gang. For dem kræver det enormt meget overskud at opsøge den rette støtte – et overskud, de ikke altid har. Derfor ender mange med at falde mellem forskellige stole og ikke få den hjælp, de har brug for. Og derfor er det afgørende, at vi samler indsatsen ét sted og møder de udsatte dér, hvor de er. 

Vi har som samfund et ansvar for at gøre en ekstra indsats for dem, der har det allersværest. Det er det, supervarmestuer gør – og det er derfor, det er så vigtigt, at flere kommer til. 

Kirkens Korshær driver i dag en supervarmestue i Odense. Her har resultaterne talt deres tydelige sprog. 

- Vi kan se, at det virker. Supervarmestuen redder liv, skaber stabilitet og giver brugerne et anker i hverdagen. De ved, hvor de skal gå hen – uanset om de har brug for hvile, mad, tøj, at indtage stoffer sikkert, rusmiddelbehandling eller bare at få omsorg af et andet menneske. Det giver håb – og værdighed, siger Jeanette Bauer. 

At supervarmestuer nu bliver en del af regeringens værdighedsreform i form af "Gadens Huse", markerer ifølge Kirkens Korshær et vigtigt skifte i socialpolitikken: 

- Det er en helhedsindsats med respekt for det enkelte menneske. Regeringens anerkendelse af modellen er både rigtig og nødvendig, siger Jeanette Bauer. 

Hun peger også på, at statsministeren i sin åbningstale i Folketinget sidste år lovede flere stofindtagelsesrum – noget, der bliver en realitet med med oprettelsen af en permanent pulje til medfinansiering af flere stofindtagelserundt om i landet: 

- Det er vigtigt, at regeringens udspil nu også adresserer dette åbenlyse behov. For mange af vores brugere er stofindtagelsesrummet livsnødvendigt. Og når det kobles sammen med en varmestue og sundhedstilbud, så rykker det for alvor, siger hun.

Næste skridt i CCS-udviklingen er landet med annonceringen af de 10 prækvalificerede ansøgere til statens CCS-pulje på 28,7 mia. kroner. Ni selskaber inden for fjernvarmesektoren er blandt kandidaterne og har opnået den vigtige prækvalifikation, der er nødvendig for at deltage i konkurrencen om puljens støttekroner. Det er en kæmpe sejr for sektoren, hvor ønsket er stort for at bidrage med CO2-fangst.

- CO2-fangst i energiproduktionen er nødvendig for at nå klimamålene, og mere end halvdelen af det danske klimapotentiale fra CO2-fangst findes i fjernvarmesektoren. Derfor er vi meget glade for at se så stor en andel fra sektoren, som har opnået prækvalifikation. Sektoren er ambitiøs og viser, at den har et ønske om at bidrage positivt til reduktion af CO2-udledningen i Danmark, siger Jannick H. Buhl, områdechef for CCUS.

- Der skal lyde et kæmpe tillykke til alle de prækvalificerede kandidater. Bag hver ansøgning ligger der et stort arbejde og mange millioner for at nå hertil. Og det vidner også om ønsket og potentialet for CO2-fangst i Danmark. Det er et klimainstrument, der kan bidrage til væsentlige CO2-reduktioner og negative emissioner og samtidig bidrage til at fastholde den store forsyningssikkerhed i den danske energiproduktion, siger Jannick H. Buhl.


Tilbage i marts offentliggjorde Energistyrelsen, at styrelsen havde modtaget 16 ansøgninger til CCS-puljen, hvor kun 10 er blevet prækvalificerede. Der ligger således 6 ansøgninger, som ikke har modtaget prækvalifikation, som stadig er potentielt gode og vigtige CCS-projekter, der har til formål at fange CO2 fra de danske punktkilder, og dermed bidrage positivt til klimamål og klimaneutralitet.

Opfordringen fra Dansk Fjernvarme er, at disse projekter samles hurtigt op politisk, for at de kan bidrage yderligere til klimaambitionerne.

- Det er en gylden politisk mulighed allerede nu at tegne vejen for det næste skridt i CCS-rejsen, der kan sikre, at mange gode CO2-fangstprojekter vil kunne føres ud i livet og føre til flere reelle CO2 -reduktioner. Det vil samtidig sikre Danmark at være et skridt tættere på de fremtidige klimamål. 

- Politisk bør vi sørge for, at gode CO2-fangstprojekter, som dem til CCS-puljen, får de bedst mulige vilkår til at fortsætte CCS-udviklingen i Danmark, så de kan være med til at indfri klimaambitionerne og bidrage til klimamålet for 2035, der skal besluttes her i 2025, slutter Jannick H. Buhl, områdechef for CCUS i Dansk Fjernvarme.

Mens kommunalvalget nærmer sig, og debatten om den kommunale udligning presser sig på, viser en ny analyse fra CEPOS, at 20 kommuner skiller sig ud ved, at de bidrager markant mere til fællesskabet, end de modtager — og 17 af dem ligger i hovedstadsområdet.

Analysen opgør omfordelingen mellem kommunerne på baggrund af borgernes skattebetalinger til staten, kommunernes tilskud og udligning samt udbetalte overførselsindkomster.

- Det her dokumenterer, hvor stor en del af velfærdslæsset, der i dag bæres af de velstillede kommuner, hvoraf hovedparten ligger i hovedstadsområdet. Debatten handler ofte om, at de rige kommuner burde bidrage mere, men det hører med i det samlede billede, hvor meget de bidrager med i forvejen, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Forskellene er markante: Hvor hver borger i Gentofte bidrager netto med 188.447 kr. til fællesskabet, modtager hver borger i Lolland netto 95.260 kr.

Opgørelsen viser, at borgerne i 20 kommuner netto bidrager til velfærden i resten af landet, mens borgerne i de resterende 78 kommuner modtager mere fra fællesskabet, end de betaler.

- Hvis de 78 modtagerkommuner selv skulle finansiere deres velfærd og overførsler, ville det kræve en stigning i bundskatten på næsten 18 procentpoint. Det svarer årligt til 126.100 kr. mindre til en arbejderfamilie med to børn. Det er altså ikke småpenge, man modtager fra borgere i andre kommuner, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Karsten Bo Larsen advarer politikerne mod at øge omfordelingen yderligere i forbindelse med den planlagte revision af udligningssystemet i 2028.

"Vi skal selvfølgelig have en vis kommunal omfordeling i Danmark. Men det er afgørende, at der samtidig er sunde incitamenter for alle kommuner til effektiv drift, til at tiltrække skatteydere, til at øge beskæftigelsen og fremme lokal økonomisk vækst osv.,” siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:

”I dag har vi allerede en betydelig kommunal omfordeling, og hvis vi bare skruer endnu mere op for udligningen, vil vi samtidig skrue endnu mere ned for de sunde økonomiske incitamenter," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Han opfordrer til, at en ny model bliver baseret på gennemskuelige og objektive kriterier — og ikke på vilkårlige skøn.

"Det vigtigste budskab herfra er, at man bør tænke sig grundigt om, inden man skruer yderligere på fordelingsnøglen. Der er allerede meget betydelig omfordeling i dag," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Reddernes Fagforening har for nyligt gennemført rundspørge blandt ambulanceredderne i Danmark og det ser sort ud: 21,5% af alle adspurgte har planer om at forlade branchen fuldstændigt indenfor 10 år, 9,7% allerede indenfor 12 mdr. Reddernes Fagforening frygter for en fremtid hvor der ikke er ambulancefolk nok til at sikre at ambulancerne kommer frem i alle dele af Danmark.

I Reddernes Fagforening vi netop har vi netop gennemført en rundspørge iblandt danske ambulancereddere ansat alle landets ambulanceoperatører. Vi har fået 275 respondenter, og svarene i undersøgelsen er direkte skræmmende:

43,8% af respondenterne har aktive planer om at forlade deres nuværende ambulancestilling, af anden grund end pension/sygdom. Af disse overvejer 49,8% at forlade branchen fuldstændigt. 21,5% af alle nuværende ambulancereddere at forlade branchen indenfor de næste 10 år. Hvis vi kigger på hvor mange der ønsker at forlade branchen indenfor de næste 12 mdr. er tallet 9,7% - næsten 1 ud af 10.

Vi finder dette alarmerende.

Flere grunde til at forlade branchen

Vores medlemmer udtrykker flere grunde til deres ønsker om at forlade branchen, men arbejdsvilkår, udfordringer med ambulancetjenestens ledere, og løn- og pensionsforhold går igen som de dominerende årsager. Generelt oplever vi dog en reddergruppe der er træt. Træt af at disse forhold ikke er blevet løst for længe siden, trods disse har været kendt i branchen i over 10 år. Træthed hos den enkelte redder der føler sig som tal i et Excel-ark mere end en højt specialiseret sundhedsfaglig medarbejder der gør sit bedste for hver enkelt patient. Træthed over den manglende anerkendelse og respekt fra både region og arbejdsgiver.

Vi ønsker det bedste for ambulancetjenesten, men vi må erkende at det bedste for mange af ambulanceredderne i Danmark ikke er ambulancetjenesten som den ser ud i dag. Vi kommer derfor til aktivt at arbejde for at medarbejdere indenfor det præhospitale får de nødvendige muligheder for at søge relevant beskæftigelse udenfor branchen, således det ikke skal gå ud over den enkelte redder at arbejdsgiverne ikke har taget arbejdsforholdene for reddergruppen seriøst i en længere årrække. Som vi ser det kan arbejdsgiverne vælge at samarbejde med os om at skabe en bedre branche, eller ende med at uddanne ambulancebehandlere og paramedicinere til arbejdspladser udenfor branchen, hvor vi allerede nu har stærke indikationer på at ambulancereddere er en velkommen faggruppe.

Ved Præhospitalt Forskningssymposium 2025, udtalte den kommende formand for College of Emergency Physicians i England, Dr. Ian Higginson, som en del af sit oplæg om den britiske ambulancetjenestes aktuelle alvorlige fastholdelsesproblemer: Det kommer til jer – vi er 3 år foran jer.

Hullet skal stoppes

Ambulancetjenestens bemandingssituation er som en spand med et hul i. Aktuelt forsøger man at løse problemet med hullet i bunden af spanden (afgang af ambulancereddere) ved at fylde flere reddere i, i toppen. Men hvis ikke man stopper hullet, bliver det uholdbart. Tager man den demografiske udvikling i betragtning med færre unge at rekruttere fra, og flere ældre multimorbide patienter bliver det kun værre, og vi kan frygte for om der kommer ambulancer til alle de der har behov for dem tids nok.

Vi i Reddernes Fagforening ønsker for både vores medlemmer, men ikke mindst for vores samfund, at arbejdsgiverne vil samarbejde med os om at løse disse fastholdelsesproblemer. Vi vil hellere end gerne sætte os sammen med arbejdsgiverne og fremlægge vores analyse og data, og samarbejde med om at få dette problem til at blive et lille udsving i en statistik, fremfor et strukturelt problem i sundhedsvæsenet. Men vi har brug for at arbejdsgiverne tager udfordringen seriøst. Det handler om menneskeliv – vores medlemmers, og borgernes. Uret tikker.

Usikkerhed om udfasning af gas risikerer at koste kommunerne store millionbeløb og smide flere års arbejde med at konvertere gasboliger til varmepumper og grøn fjernvarme i graven, mener Dansk Fjernvarme.

Venstre foreslår at droppe krav om udfasning af gasfyr i 2035. Det er dog helt afgørende, at fjernvarmeprojekter der bringer gasforbruget ned til et niveau, der matcher produktionen af grøn gas, ikke bringes i fare lyder det fra Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen.

- Fjernvarmesektoren og kommunerne har påtaget sig en stor og vigtig opgave fra regeringen med at lave fjernvarmeprojekter, så vi kan udfase gassen til varme i Danmark, hvilket vi kan se, virker hver eneste dag, hvor flere og flere boliger kommer over på fjernvarmen. Hvis der sås tvivl om de projekter så bliver de ikke til noget og så får vi aldrig forbruget af gas ned i Danmark. Heller ikke på et niveau, hvor der på den anden side 2030 kun er grøn gas i rørene, siger Kim Mortensen, direktør for fjernvarmeselskabernes brancheforening.

Forhandlinger skal fremrykkes
I den seneste klimaaftale er det aftalt, at der i 2026 skal være forhandlinger om, hvordan vi når i mål med grøn omstilling af boligopvarmningen. De forhandlinger vil Dansk Fjernvarme nu have fremrykket.

- Nu hvor der for alvor er skabt usikkerhed om regeringens politik og vi hører meldinger i alle retninger, så er der brug for klarhed, så de selskaber og kommuner der skal gøre de grønne ambitioner til virkelighed for boligejere, ved hvad de økonomiske vilkår og den energipolitiske retning er. Den usikkerhed, der nu skabes er meget farlig for den grønne omstilling og vores forsyningssikkerhed, siger Kim Mortensen.

Forbruget kommer ikke ned
I øjeblikket arbejdes der intensivt på at udfase naturgas og udrulle fjernvarme over hele landet, herunder i Tårnby, Dragør, Holbæk, på Vestegnen og andre steder. Hvis ikke disse projekter bliver til noget, så kommer forbruget af gas ikke ned på et niveau, hvor andel af grøn gas matcher forbruget.

- Der er ingen tvivl om, at vi får mere biogas i rørene, og at vi skal have langt mere biogas i rørene. Men den værdifulde og stadig begrænsede biogas, skal ikke bruges i den individuelle opvarmning, i de områder, hvor der er så rigeligt med alternativer, der også er til at betale. Den skal bruges, hvor der er få eller slet ingen alternativer, hvilket blandt andet er i industrien og til at understøtte elsystmet når vinden ikke blæser og solen ikke skinner, påpeger Kim Mortensen.

Ny fordelingsnøgle til fremtidens velfærd
Af: Borgmester Mikael Smed, Vordingborg Kommune

Borgmester Ole Vind fra Hedensted Kommune har tidligere foreslået, at gennemføre en midlertidig omfordeling af kommunernes likviditet. Som borgmester i en af de kommuner, der hver dag mærker konsekvenserne af et udligningssystem og en finansieringsmodel, der ikke længere matcher virkeligheden i landets yderområder, kan jeg kun bakke op om dette forslag.

I Vordingborg Kommune står vi – som mange land- og yderkommuner – over for en række strukturelle og demografiske udfordringer. Frem mod 2030 har vi udsigt til 10 procent færre skolebørn, 5 procent færre i den erhvervsaktive alder og hele 30 procent flere borgere over 80 år. Det er en udvikling, der rammer både vores økonomi og vores muligheder for at opretholde den velfærd, borgerne med rette forventer.

Samtidig ligger vi under landsgennemsnittet, når det gælder udgifter til administration og ledelse. Vi har effektiviseret, omstruktureret og prioriteret – men presset stiger år for år. Vi bruger ikke flere penge, fordi vi vil, men fordi vi skal. Antallet af ældre, multisyge og udsatte borgere vokser – og mange af dem vælger at bosætte sig i netop vores del af landet.

De store afstande, lavere befolkningstæthed og faldende befolkningstal gør det svært – og dyrere – at opretholde samme velfærdsniveau som i de større, mere velhavende kommuner. Vi står ikke med luksusudfordringer, men med meget konkrete bekymringer: Kan vi fastholde lokale skoler, sikre kvaliteten i ældreplejen og bevare den kollektive trafik? Eller skal borgerne acceptere, at de ikke kan forvente samme kvalitet i servicetilbuddene, som tilbydes i de mere velhavende kommuner?

Samtidig kan kommuner som København – med lav skat, høj vækst og massiv likviditet – oparbejde store kassebeholdninger og investere i fremtiden, mens vi kæmper for at få enderne til at mødes. Det er ikke rimeligt, og det undergraver troen på et Danmark i geografisk balance.

Lige nu står vi med et system, som hvert år må lappes med midlertidige særtilskudspuljer til særligt vanskeligt stillede kommuner. Det er nødvendige lappeløsninger, men ikke en varig løsning. Vi har brug for en ny og mere retfærdig finansierings- og udligningsreform, som sikrer en mere fair fordeling af ressourcer mellem kommunerne. Mens vi fortsat venter på det, så kan en midlertidig omfordeling af kommunernes likviditet være det nødvendige første skridt – så vi undgår, at forskellene mellem land og by vokser yderligere.
Vi kan ikke løfte fremtidens velfærd med fortidens fordelingsnøgle. Det er tid til at handle – for borgernes, balancens og retfærdighedens skyld.

Alle kommuner skal have beredskab for udsatte borgere – og det haster. Det mener landsorganisationen Danske Seniorer, der savner klare udmeldinger fra kommunerne omkring plejehjem, udsatte borgere i eget hjem og andre, der er afhængig af hjælp i en nødsituation.

- Mange borgere vil også i en krise som eksempel langvarig strømafbrydelse eller oversvømmelser være afhængige af hjælp. Det gælder for eksempel ældre på plejehjem og svækkede hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem. Men mange kommuner har ikke opdaterede beredskabsplaner, og borgerne ved ikke om de er i den gruppe, der kan forvente hjælp, siger direktør i Danske Seniorer Katrine Lester. 
 
Strømafbrydelsen i Spanien har kun gjort behovet for beredskabsplaner og tydelig kommunikation om hjælp i tilfælde af kriser mere aktuelt.

- I Danske Seniorer støtter vi anbefalinger af, at alle der kan, skal preppe mad og vand til tre dage. Som samfundsborgere skal vi tage vare på os selv, så beredskabet i en krise kan koncentrere sig om dem, der ikke kan selv. Men beredskabet skal være klar på opgaven for dem, der ikke kan selv – og kommunerne skal kunne være tydelige omkring hvem, der får hjælp og hvem, der ikke gør, siger seniordirektøren.

Katrine Lester henviser til, at kriser både kan være strømafbrydelser, oversvømmelser, storm og vandforurening, og vi kan ikke regne med at man selv kan ringe og bede familie eller venner om hjælp i en krise:

- Hvis mobilnettet går ned, kan en ældre i eget hjem jo ikke ringe og spørge om de får mad eller besøg af hjemmehjælpen. Og hvis man er afhængig af hjælp til at få medicin, har livsvigtigt udstyr i hjemmet, som bruger strøm eller ikke har plads til at preppe selv, så skal man vide at hjælpen kommer i en krise, siger Katrine Lester og tilføjer:
 
- Jeg forstår, at kommunerne og beredskaberne gerne vil have nationale retningslinjer, men det er kommunerne selv der kender deres botilbud, deres socialt udsatte og deres plejekrævende borgere. De skal kunne garantere, at de får hjælp i en krise – uanset om det er de enkelte institutioner, der skal preppe vand, mad og medicin eller om man vil gøre det centralt. Og så er det altså også en opgave at skabe ro hos borgerne, der er utrygge lige nu.