
17 procent af Hørsholms kvinder drikker mere end de 14 genstande om ugen og overskrider dermed den grænse, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Kun omkring to procent af kvinderne i Høje-Taastrup drikker alkohol i disse mængder.
Hvordan whiskybæltet dermed lever op til sit kælenavn, er er blandt de oplysninger, sundhedsprofiler i dag giver sundhedsmyndighederne.
Hver af de 29 kommuner i hovedstadsregionen skal have udarbejdet en lokal sundhedsprofil. Og Region Hovedstaden vil gentage undersøgelsen hvert fjerde år, skriver Allerødnyt.
- Men allerede før den meget omfattende undersøgelse ved vi, at der er meget store forskelle på sundhedstilstanden hos borgerne i de forskellige kommuner, siger forskningsleder Allan Linneberg fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed under Region Hovedstaden.
Allerede i 2006 blev der udarbejdet en sundhedsprofil for fem af de 29 kommuner.
Nogle af resultaterne fra disse undersøgelser er tankevækkende.
Cirka 13 procent af alle kvinder i Høje-Taastrup er svært overvægtige. Det er næsten dobbelt så stor en andel som i Hørsholm.
Når det gælder mænd, er andelen af ølmaver nogenlunde ligeligt fordelt i de to kommuner.
Hver fjerde kvinde i Høje-Taastrup er storryger, mens kun 14 procent af kvinderne i Hørsholm ryger dagligt.
Til gengæld har Hørsholm-kvinderne et langt tættere forhold til alkohol. 17 procent af Hørsholms kvinder drikker mere end de 14 genstande om ugen og overskrider dermed den grænse, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Kun omkring to procent af kvinderne i Høje-Taastrup drikker alkohol i disse mængder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.