KØBENHAVN: Hver sjette lærer har inden for det seneste år været udsat for vold eller trusler på arbejdet, viser en ny undersøgelse, som Scharling Research har udarbejdet for fagbladet Folkeskolen. 63 pct. af de ramte lærere svarer, at de ikke har fået hjælp fra skolelederen i forbindelse med hændelsen.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at det er uacceptabelt, at lærere udsættes for vold og trusler på arbejdet. Hun opfordrer skolelederne til at tage ansvar.
- Når så mange oplever det, er det et klart signal til skoleledelserne om, at det her er et problem, som de skal tage hånd om, siger undervisningsminister Christine Antorini til Folkeskolen.
Formand for Skolelederforeningen Anders Balle er overrasket over, at ramte lærere ikke får hjælp fra lederen.
- Det undrer mig. Det er rigtig vigtigt, at der er fuld opbakning i sådanne situationer. Både psykisk og fysisk og planlægningsmæssigt. For det er en alvorlig situation, og den skal håndteres professionelt, siger Anders Balle.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.