Den jobfest, vi har været vidne til i Danmark de seneste år, er hastigt ved at klinge ud. I hvert fald hvis man skal tro de fire økonomer i Det Økonomiske Råds formandskab, i daglig tale kaldet de økonomiske vismænd.

De forudser i deres nyeste rapport, som er udkommet tirsdag, at dansk økonomi vil opleve en nedtur de kommende år som følge af de høje energipriser og den galopperende inflation.

Nedturen går ud over beskæftigelsen, der forventes at falde med mere end 100.000 personer frem mod udgangen af 2023. I det hele taget vil dansk økonomi gå et par hårde år i møde, hvor det går tilbage, før det går fremad igen.

- Prognosen indebærer omtrent stilstand i dansk økonomi i tre år, så bnp ved udgangen af 2024 vil være på nogenlunde samme niveau som ved udgangen af 2021, hedder det i rapporten.

Minusvækst

Ligesom flere andre økonomer forudser vismændene, at dansk økonomi kommer til at stå i stampe de kommende år. Helt præcist forudser de en minusvækst på 0,2 procent af bnp i 2023, hvorefter den i 2024 igen vokser en smule med 0,6 procent af bnp.

Men de understreger også, at der er stor usikkerhed forbundet med prognosen. For hvis krigen i Ukraine og energikrisen udvikler sig til det værre sammenlignet med nu, kan dansk økonomi blive ramt endnu hårdere end forudset.

- Erfaringerne fra finanskrisen viser, at tilbageslag kan ske endog meget brat, når pessimisme og usikkerhed først får tag i husholdninger og virksomheder, især når uroen breder sig til de finansielle markeder, skriver vismændene.

Advarsel mod at nedsætte elafgift

De økonomiske vismænd mener ikke, at det er en god idé at sætte elafgiften midlertidigt ned, som et flertal i Folketinget ellers er blevet enige om. I rapporten vurderer de afgiftsnedsættelsen, der er aftalt fra og med 1. januar og seks måneder frem. Den sænker elafgiften på en kilowatt-time fra 69,7 øre til 0,8 øre.

Problemet med den midlertidige lempelse er ifølge vismændene, at den risikerer at blive ædt op af stigende priser på el som følge af højere efterspørgsel.

- En reduktion af elafgiften må forventes at begrænse tilskyndelsen til at spare på strømmen, og efterspørgslen efter strøm vil dermed blive større i forhold til en situation med uændret elafgift. Det er derfor sandsynligt, at den lavere afgift vil føre til højere basispriser på el (eksklusive afgifter), hvilket mindsker gevinsten af afgiftslempelsen for slutbrugeren, hedder det i rapporten.

Vismændene mener dog, at der kan være gode argumenter for at sænke elafgiften, hvis man vel at mærke gør det permanent. På den måde får forbrugerne større sikkerhed for, at det på den lange bane kan betale sig at investere i grønne energiløsninger.

Med hensyn til låneordningen, hvor forbrugere og virksomheder får mulighed for at skubbe betalingen af vinterens elregninger til senere, er vismændene som udgangspunkt positive. I hvert fald så længe at de, der benytter sig af ordningen, planlægger efter at betale lånet af på sigt og samtidig sparer så meget som muligt på det nuværende forbrug.

/ritzau/

Vismænd: 100.000 færre i job frem mod 2024