
Forslaget kommer fra Danmarks Naturfredningsforening og får bred opbakning blandt polititikerne på Christiansborg.
- På den måde vil vi kunne placere vindmøllerne, hvor de generer færrest mulige mennesker. Når man kan gøre det uden problemer i Sverige og Tyskland, tror vi ikke på Vejdirektoratets påstand om, at det vil gå ud over trafiksikkerheden, siger René la Cour Sell, direktør for Danmarks Naturfredningsforening til Jyllands-Posten.
Også transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil gerne have vindmøller langs motorvejene.
- Det vil være meget fint, hvis vi kan stille vindmøllerne ude ved motorvejene, men vi er først nødt til at høre, hvad eksperterne siger om trafiksikkerheden.
I Tyskland må en vindmølle stå 40 meter fra en motorvej; i Danmark skal afstanden være mindst 250 meter. Vejdirektoratet har tidligere afvist vindmøller så tæt på motorvejene, men nu ser eksperter på forslaget igen.
Et udvalg med repræsentanter for Vejdirektoratet, Transportministeriet og Miljøministeriet skal inden sommerferien komme med forslag til en ændring af reglerne.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.