
FOLKETINGET: Socialminister Benedikte Kiær (K) vil målrette indsatsen for prostituerede. Fokus skal være på de mest udsatte prostituerede og de kvinder, der ønsker at komme ud af prostitution skal hurtigt have hjælp og støtte.
Socialminister Benedikte Kiær finder, at den nye viden om prostitution giver anledning til at se på, hvordan vi kan forbedre og målrette den sociale indsats for de prostituerede.
SFI - det nationale forskningscenter for velfærd har i dag offentliggjort den mest omfattende kortlægning af prostitutionsområdet i Danmark til dato. Kortlægningen giver øget viden om området og derfor bedre muligheder for at målrette og differentiere indsatsen.
- Med kortlægningen har vi et rigtigt godt fundament af viden og fakta frem for myter og følelser. Nu skal vi se på, hvordan vi kan forbedre og målrette den sociale indsats på prostitutionsområdet. De kvinder, der lever et barskt liv på gaden med vold og stofmisbrug, skal have tilbudt en sammenhængende social indsats, der tager hånd om både prostitutionen og deres sociale problemer, der kan være ganske massive. Der er også behov for, at vi målretter indsatsen, så den gruppe, der ønsker at komme ud af prostitution, får hjælp og støtte til det.
Kortlægningen viser, at de prostituerede er en differentieret gruppe, hvor nogle har et større et behov for og ønske om en social indsats end andre.
Socialministeren vil efter sommerferien indbyde satspuljepartierne til en drøftelse af kortlægningens resultater og en vurdering af behovet for at fokusere og målrette den nuværende sociale indsats på prostitutionsområdet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.