dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Video af byrådskolleger meldt til politiet

En strid om et politikerarrangement på Ringsted Festival bliver ved med at skabe dønninger.
24. SEP 2024 10.43

RINGSTED: En strid mellem flere byrådsmedlemmer om en filmet optagelse under et byrådsarrangement på Ringsted Festival ender nu som en sag for politiet, skriver Sjællandske Nyheder. Nye Borgerliges Claus Bedemann har politianmeldt byrådskollegaen Sine Reffstrup (S) for at filme ham uden tilladelse, fordi der efter hans mening var tale om et privat arrangement.

- Vi er i en VIP-loge, som er lidt ligesom backstage, hvor publikum ikke bare må komme op. Det vil jeg betragte som et privat sted, og der må hun altså ikke filme mig, siger Claus Bedemann, som håber at få sagen prøvet ved domstolene.

Det har tidligere mødt kritik, at 10 ud af 21 Ringsted-byrådsmedlemmer fik middag og fri bar under festivalen, der fandt sted i begyndelsen af august.

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet har således kritiseret arrangementet som en overtrædelse af reglerne om modtagelse af gaver, mens to byrådspolitikere, der ikke deltog, har omtalt det som bestikkelse.

To blev filmet af en tredje

Striden om den filmede optagelse involverer ud over NB-politikeren også Enhedslistens Mona Musse, der opdagede det, hun har omtalt som en skjult optagelse.

- På vej ud støtter jeg mig op ad Claus (Bedemann, fra Nye Borgerlige, red.), fordi jeg ikke går så godt, men så opdager jeg en mobiltelefon ud af øjenkrogen, har Mona Musse tidligere forklaret.

Hun bakker NB-kollegaens politianmeldelse op og står gerne til rådighed for politiet, siger hun til Sjællandske Nyheder, mens Sine Reffstrup på sin side "imødeser politiets henvendelse med den dybeste sindsro".

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/video-af-byraadskolleger-meldt-til-politiet

GDPR