
Birgit S. Hansens exit i sidste uge gjorde indtryk på Johan Brødsgaard (R), viceborgmester i Silkeborg og medlem af KL's formandskab.
Birgit S. Hansen begrundede blandt andet sit farvel med den hårde tone på sociale medier og i mails, hvor hun både er blevet truet på livet og kaldt voldsomme ting som feltmadras og klamme kælling.
Det manede til eftertanke hos Brødsgaard i sådan en grad, at han nu har valgt at hoppe af Facebook, skriver han på selvsamme medie - i hvert fald for nu.
Årsagen dertil er, skriver han, at det har udviklet sig fra at være et dialogværktøj mellem borgere og beslutningstagere til "en svinesti bestående af noget af det værste, vi mennesker kan præstere".
"Jeg tænker ikke, at jeg er hårdt ramt, men der kommer alligevel bare et punkt, hvor man ikke gider mere! Hvor man ikke gider åbne op for endnu en skidtspand af et kommentarfelt, der fortæller, at man er korrupt, magtsyg, en idiot, arrogant og udemokratisk," skriver han.
Han mener, at internetkrigerne - både anonyme og offentlige - har fået en stor magt og indflydelse på de politiske processer.
Han håber, at pausen vil betyde, at han ikke også bliver nødt til at forlade politik pga. tonen og tilgangen på de sociale medier.
Du kan se Silkeborgpolitikerens opslag herunder:
mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.