Vestjysk fagchef for land, by og kultur går på pension

RINGKØBING-SKJERN: Lone Rossen, som er fagchef for land, by og kultur, har valgt at gå på pension 1. oktober, oplyser kommunen. Det sker efter præcis fem år på posten, og i al den tid har hun weekendpendlet mellem sin familie i Odense og sit job i Vestjylland.

- Lone har skabt et tværgående samarbejde, og hun har formået at få implementeret Ringkøbing-Skjern Kommunes værdier om liv og udvikling i nærheden samtidig med, at hun har evnet at tage de ca. 265 medarbejdere med på denne rejse. Hun er god til at sætte retning på tingene, og hun er enormt ambitiøs samtidig med, at hun er et empatisk og ordentligt menneske. På sin egen Lone-Rossenske facon har hun skabt et meget velfungerende fagområde, siger direktør Flemming Juel-Nielsen.

Han vil overtage Lone Rossens opgaver, indtil der er fundet en afløser. Jobbet er slået op.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev