Stor frustration blandt kommuner og regioner over, hvad man egentlig får ud af de mange penge til anbringelse af hårdt belastede unge
6. AUG 2007 9.09
De sikrede døgninstitutioner for kriminelle unge fungerer for dårligt. Det mener både Danske Regioner og KL ifølge Berlingske.
Bent Normann Olsen (S), der er formand for Socialudvalget i Danske Regioner, siger, at regionerne nu rejser debatten, fordi ventelister til en plads på de sikrede døgninstitutioner vokser, og det samme gør udgifterne.
Belægningen er næsten 100 procent, så det er svært at opdrive en akut plads på trods af, at der løbende er sket udvidelser.
Der er syv sikrede døgninstitutioner i Danmark, og de drives dels af regionerne, dels af kommunerne. Prisen er meget svingende, men generelt er det ekstremt dyrt at anbringe en ung på en sikret døgninstitution. Det kan koste omkring en mio. kr. om året.
For få gode resultater
Ud over anbringelser skal den unge rettes op gennem socialpædagogisk arbejde, når de anbringes på en institution, men tilbagefaldsprocenten er stor. Omkring halvdelen har været anbragt uden for hjemmet før.
- Vi har en fornemmelse af, at der er for få gode resultater. Tilbagefaldet er for stort, og det burde der ikke være med den pris, der er sat på en plads på disse institutioner. Den socialpsykologiske indsats er ikke god nok, og når det så lykkes, er det vores fornemmelse, at det kommer til at drukne i alt det, der ikke lykkes, siger Bent Normann Olsen.
I oplægget fra Danske Regioner advares der om, at der på institutionerne findes en meget lille restgruppe af unge, som tilsyneladende er uden for pædagogisk rækkevidde, og som påvirker indsatsen for de øvrige unge i negativ retning. Den ubalance bør der gøres noget ved, mener regionerne.
Bent Normann Olsen håber blandt andet, at debatten vil føre til, at regionerne og kommunerne kan få et tættere samarbejde om driften af de sikrede døgninstitutioner, udveksle viden samt lave fælles kurser for medarbejderne på de forskellige institutioner.
Bent Normann Olsen (S), der er formand for Socialudvalget i Danske Regioner, siger, at regionerne nu rejser debatten, fordi ventelister til en plads på de sikrede døgninstitutioner vokser, og det samme gør udgifterne.
Belægningen er næsten 100 procent, så det er svært at opdrive en akut plads på trods af, at der løbende er sket udvidelser.
Der er syv sikrede døgninstitutioner i Danmark, og de drives dels af regionerne, dels af kommunerne. Prisen er meget svingende, men generelt er det ekstremt dyrt at anbringe en ung på en sikret døgninstitution. Det kan koste omkring en mio. kr. om året.
For få gode resultater
Ud over anbringelser skal den unge rettes op gennem socialpædagogisk arbejde, når de anbringes på en institution, men tilbagefaldsprocenten er stor. Omkring halvdelen har været anbragt uden for hjemmet før.
- Vi har en fornemmelse af, at der er for få gode resultater. Tilbagefaldet er for stort, og det burde der ikke være med den pris, der er sat på en plads på disse institutioner. Den socialpsykologiske indsats er ikke god nok, og når det så lykkes, er det vores fornemmelse, at det kommer til at drukne i alt det, der ikke lykkes, siger Bent Normann Olsen.
I oplægget fra Danske Regioner advares der om, at der på institutionerne findes en meget lille restgruppe af unge, som tilsyneladende er uden for pædagogisk rækkevidde, og som påvirker indsatsen for de øvrige unge i negativ retning. Den ubalance bør der gøres noget ved, mener regionerne.
Bent Normann Olsen håber blandt andet, at debatten vil føre til, at regionerne og kommunerne kan få et tættere samarbejde om driften af de sikrede døgninstitutioner, udveksle viden samt lave fælles kurser for medarbejderne på de forskellige institutioner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
