dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Venstre overraskede alle med stor fremgang, også plus til R, SF og K

V-fremgang ikke nok til at regeringen kan overleve. Der indkaldes til dronningerunde torsdag.
6. JUN 2019 1.48

Stemningen i Landstingssalen, hvor Venstre holdt til på valgaftenen, var betydeligt bedre denne gang end ved FV15, og det var også en helt anderledes selvbevidst partiformand Lars Løkke Rasmussen, der modtog sine partifællers hyldest efter at have indkasseret FV19's største valgsejr. Et plus på 9 mandater, så Venstre går frem fra 34 til 43 mandater, kun 5 færre end Socialdemokratiets.

Men ligesom det stemme- og mandatmæssige nederlag ved FV15 blev overtrumfet af, at det lykkedes at erobre regeringsmagten, så overtrumfes partiets stemme- og mandatmæssige fremgang ved FV19 af udsigten til at miste den igen.

Statsministeren går til Dronningen torsdag for at indgive sin afskedsbegæring og samtidig indkalde til dronningerunde, og her står Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen umiddelbart bedst i forhold til at få opgaven med at danne regering.

Hvor nemt det er at løse den opgave er en anden sag. Fremgangen for Socialdemokratiets allierede, De Radikale og SF, har hævet de to partiers pris for at stille sig bag en S-regering betragteligt, og Enhedslisten vil trods tilbagegang heller ikke medvirke uden indrømmelser. Umiddelbart vurderes De Radikale som dem der vil byde Mette Frederiksen de største bryderier.

For både De Radikale og SF, og på den blå side også for De Konservative, udgør fremgangen for dem alle en fordobling af de hidtidige mandattal. R fra 8 til 16, SF fra 7 til 14 og K fra 6 til 12.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/venstre-overraskede-alle-med-stor-fremgang-ogs-plus-til-r-sf-og-k

GDPR