GLOSTRUP: Kasper Damsgaard (S) bliver ny borgmester i Glostrup. Det skriver TV2 Lorry. Dermed skifter magten fra Venstre til Socialdemokratiet i vestegnskommunen, hvor John Engelhardt (V) har været borgmester siden 2010.
Engelhardt genopstillede ikke til valget, og derfor var Piet Papageorges udset til afløser. Det lykkedes dog ikke for Venstre, og i stedet kan Socialdemokratiet nu med opbakning fra SF, De Konservative og De Radikale danne et bredt flertal.
S går et mandat frem til otte, mens V mister to og får fem. De Radikale får en ind, De Konservative fordobler til to, og Bylisten får to ind som ny i fordelingen.
Både Enhedslisten og DF mister deres hhv. to og ene mandat og er ude.
Skiftet var ikke fuldstændig uventet, Venstre har to gange i indeværende valgperiode måttet se et flertal af andre partier aftale budget udenom borgmesterpartiet.
Se resultatet fra Glostrup Kommune her
Se stemmetal hos KMD her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.