De fleste kommunalpolitikere hælder til den gode gamle forvaltningsmodel
(OPDATERET) Det viser en undersøgelse, som Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed foretog i al uvidenskabelighed under foreningens delegeretmøde i Aalborg torsdag og fredag.
På en stand kunne de delegerede sætte kryds ved hvilken organisationsform, de tror deres fremtidige storkommune vil blive styret efter.
Et stort flertal tror på den gode, gamle forvaltningsmodel som fremtidens styreform. Ud af ca. 500 svar har knap 300 sat kryds ved forvaltningsmodellen, som også i dag er den mest udbredte model i de nuværende kommuner.
Alle kommuner har på et tidspunkt efter 1970 haft denne model.
Tiltro til direktionsmodellen
En del ? 139 ? har også tiltro til direktionsmodellen eller virksomhedsmodellen, som den også kaldes.
Modellen bruges i en række kommuner i forskellige varianter. I den meste rene form i Christiansfeld, Egebjerg og Skjern.
Grundidéen er at den administrative ledelse ? direktionen - ikke har et selvstændigt fagligt forvaltningsansvar, men primært skal beskæftige sig med den overordnede koordinering, udvikling og strategier for den samlede kommunale organisation.
En del tror på en kombination af forvaltningsmodellen og direktionsmodellen.
De mere langhårede
Tre andre mere utraditionelle modeller har ikke en stor fremtid for sig i de nye kommuner, hvis man skal tro de delegerede kommunalpolitikere.
Kontraktmodellen får for eksempel omkring 50 stemmer. Modellen er en videreudvikling af den traditionelle forvaltningsopbygning, men opererer ikke direkte med forvaltningsbegrebet. Modellen har sin grundidé omkring kontrakt-/aftalestyring og frit-valgsmodeller. Den findes i sin mest rene form i Fuglebjerg Kommune.
Den såkaldte netværksmodel får 40 stemmer. Netværksmodellen er en opblødning af forvaltningsmodellen, som betoner en mere fleksibel og uformel organisering af forvaltningen end den traditionelle forvaltningsstruktur. Modellen giver bl.a. administrationen mulighed for at arbejde sammen i mere eller mindre løst koblede projektgrupper. Modellen findes i Birkerød Kommune.
Endelig er der den mere idealistiske borgermodel, som tilnærmelsesvis findes i Odder Kommune.
Den tager udgangspunkt i en organisering, hvor borgeren for alvor er i centrum. Modellen er bygget op omkring eksempelvis de 30 mest forekommende hændelser i en borgers liv, der betyder at vedkommende skal i kontakt med det offentlige.
Denne model tror ca. 30 af de delgerede på som fremtidens styreform i deres kommune.
/mel
På en stand kunne de delegerede sætte kryds ved hvilken organisationsform, de tror deres fremtidige storkommune vil blive styret efter.
Et stort flertal tror på den gode, gamle forvaltningsmodel som fremtidens styreform. Ud af ca. 500 svar har knap 300 sat kryds ved forvaltningsmodellen, som også i dag er den mest udbredte model i de nuværende kommuner.
Alle kommuner har på et tidspunkt efter 1970 haft denne model.
Tiltro til direktionsmodellen
En del ? 139 ? har også tiltro til direktionsmodellen eller virksomhedsmodellen, som den også kaldes.
Modellen bruges i en række kommuner i forskellige varianter. I den meste rene form i Christiansfeld, Egebjerg og Skjern.
Grundidéen er at den administrative ledelse ? direktionen - ikke har et selvstændigt fagligt forvaltningsansvar, men primært skal beskæftige sig med den overordnede koordinering, udvikling og strategier for den samlede kommunale organisation.
En del tror på en kombination af forvaltningsmodellen og direktionsmodellen.
De mere langhårede
Tre andre mere utraditionelle modeller har ikke en stor fremtid for sig i de nye kommuner, hvis man skal tro de delegerede kommunalpolitikere.
Kontraktmodellen får for eksempel omkring 50 stemmer. Modellen er en videreudvikling af den traditionelle forvaltningsopbygning, men opererer ikke direkte med forvaltningsbegrebet. Modellen har sin grundidé omkring kontrakt-/aftalestyring og frit-valgsmodeller. Den findes i sin mest rene form i Fuglebjerg Kommune.
Den såkaldte netværksmodel får 40 stemmer. Netværksmodellen er en opblødning af forvaltningsmodellen, som betoner en mere fleksibel og uformel organisering af forvaltningen end den traditionelle forvaltningsstruktur. Modellen giver bl.a. administrationen mulighed for at arbejde sammen i mere eller mindre løst koblede projektgrupper. Modellen findes i Birkerød Kommune.
Endelig er der den mere idealistiske borgermodel, som tilnærmelsesvis findes i Odder Kommune.
Den tager udgangspunkt i en organisering, hvor borgeren for alvor er i centrum. Modellen er bygget op omkring eksempelvis de 30 mest forekommende hændelser i en borgers liv, der betyder at vedkommende skal i kontakt med det offentlige.
Denne model tror ca. 30 af de delgerede på som fremtidens styreform i deres kommune.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
