dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vejle redder Musikteatret

Vejle Kommune griber ind og redder i sidste øjeblik Musikteatret
6. APR 2006 17.25
VEJLE: Efter at bestyrelsen for det økonomisk trængte Musikteatret Vejle - med Vejles forhenværende borgmester Flemming Christensen i spidsen som bestyrelsesformand - har besluttet at trække sig, men blive siddende måneden ud, har Vejles nyvalgte borgmester Karen Delfs et klart budskab om Musikteatrets fremtid.
- Vejle Kommune overtager Musikteatret. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Vejle skal simpelthen beholde Musikteatret. Og jeg er meget tilfreds med, at bestyrelsen så hurtigt har meldt ud, og at Vejle Kommune og bestyrelsen nu er enige om teatrets fremtid, siger Karen Delfs efter et møde på højeste niveau i dag i Vejle Kommune.

Den 25. april bliver der et ekstraordinært byrådsmøde i Vejle Kommune med kun ét punkt på dagsordenen, og det bliver en indstilling om, at kommunen overtager Musikteatret Vejle.

Det indebærer også, at Vejle Kommune overtager den gæld, Musikteatret har i dag. Hvor stor den er, aner ingen helt præcist, før Kommunernes Revision har kulegravet økonomien i Musikteatret. Dét arbejde går i gang i morgen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vejle-redder-musikteatret

GDPR