VEJLE: Et af Vejle Kommunes EAN-numre var hovedinstrumentet, da en nu 29-årig kvinde fra december 2018 til februar 2019 købte varer for godt 60.000 kr. uden intention om at betale. For det har hun ved Retten i Kolding fået en betinget dom på 60 dages fængsel, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Sagen blev behandlet som en tilståelsessag og omfatter også onlinespil tilbage i oktober 2016, hvor hun havde benyttet sin søsters kontooplysninger og formøblet 7.500 kr. Den dømte indvilligede under retssagen i at betale erstatning til de forskellige parter i sagen.
Tiltalen lød i begge tilfælde på databedrageri. Strafudmålingen tog dels hensyn til kvindens gode personlige forhold, dels at der har været en lang sagsbehandlingstid.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.