dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vejle bliver ny universitetsby

Syddansk Universitet etablerer campus med fokus på IT- og STEM-uddannelser i Vejle.
26. OKT 2024 11.01

VEJLE: Vejle bliver ny universitetsby. Syddansk Universitet (SDU) har netop annonceret, at de etablerer en ny campus i Vejle. Det forventes, at universitetet allerede kan starte dets optag af studerende i 2026. 

Syddansk har allerede universiteter i hhv. Esbjerg, Sønderborg og Kolding. Nu glæder det rektor, at de udvider med endnu et og dermed styrker forbindelseslinjerne over Lillebælt.

- Der skal ikke herske tvivl om, at jeg har glædet mig utrolig meget til at kunne meddele, at SDU’s ambitioner om at etablere sig i Vejle nu bliver til virkelighed. Med SDU Vejle skaber vi et forsknings- og uddannelsesmiljø i international klasse, hvor vi bringer forskningen tættere på praksis og innovation i samarbejde med det lokale erhvervsliv, siger rektor for SDU, Jens Ringmose. 

Kommunal opbakning

Projektet bliver bl.a. til med støtte fra LEGO Koncernen, der som den første blandt flere forventede virksomheder indgår et samarbejde med SDU om opbygningen af et stærkt forsknings- og uddannelsesmiljø i Vejle.

Men de er ikke de eneste, der angiveligt synes om idéen om en nyt campus.

I marts 2022 afsatte forligspartierne bag aftalen om udflytning af uddannelser 19 mio. kr. til etablering af IT- og STEM-uddannelser i Trekantområdet. Ifølge universitetet en "vigtig milepæl" ift. at nå SDU's ambitioner om at skabe et SDU Vejle, der kan imødekomme den forventede, stigende efterspørgsel efter IT-specialister. 

Hvis alt går efter planen kan ca. 400 studerende begynde deres bacheloruddannelse i 2026. Heraf vil omtrent halvdelen være internationale studiepladser.

Tidsplanen for SDU Vejle

  • 2024: Rekruttering af videnskabeligt personale.
  • 2025: Uddannelses- og Forskningsministeriet forventes at godkende de 8 nye uddannelser.
  • 2026: De første studerende starter på bacheloruddannelserne i Artificial Intelligence, Computer Science, Software Engineering og Interactive Technology Engineering.
  • 2028: De første kandidatstuderende starter på de nye kandidatuddannelser.
  • 2030: De første kandidater færdiggøres.

Kilde: SDU 


ap 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vejle-bliver-ny-universitetsby

GDPR