
VEJLE: Lige nu er der omkring 60 ledige fleksjobbere på Vejles nye fleksjobportal. Fælles for disse ledige er, at de på grund af sygdom har en nedsat arbejdsevne, som gør, at de ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Ellers er fleksjobberne lige så forskellige som alle andre, og derfor er det vigtigt at finde en fleksjobber og en virksomhed, som passer sammen.
- I Vejle mener vi, at alle har noget at byde på - også selvom man på grund af sygdom ikke har mulighed for at arbejde i det omfang, som man tidligere har kunnet. Hvis arbejdet bliver tilrettelagt, så det passer til den enkeltes behov, så kan fleksjobbere sagtens levere en god indsats på arbejdsmarkedet, siger Christa Laursen (S), formand for Jobudvalget.
Erfaringerne viser, at fleksjobordningen er til gavn for både fleksjobberne, kollegaerne og virksomhederne. En lokal bilforhandler har haft medarbejdere i fleksjob de sidste 5 år.
- Vi synes, at fleksjobbere er en god, stabil og fleksibel arbejdskraft, som er åben for at tage sig af forskellige praktiske opgaver. Og der er en fordel for en stor virksomhed som vores, fortæller Rune Ravn Andersen, eftermarkedschef.
På fleksjobportalen kan arbejdsgivere også søge efter ledige fleksjobbere, finde information om fleksjobordningen, se eksempler på, hvad det koster at have en fleksjobber ansat og finde information om, hvor de kan henvende sig, hvis de har brug for yderligere oplysninger. Det skal alt sammen gøre det lettere for virksomheder, som er interesseret i at ansætte en fleksjobber.
-Vi håber selvfølgelig, at fleksjobportalen vil medvirke til, at mange flere fleksjobbere kommer i job, siger Christa Laursen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.