Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Varde standser nedbrydningsarbejde på skole

KORT NYT21. APR 2021 14.01

VARDE: To strakspåbud til en entreprenør, som var i gang med at nedrive en del af Ansager Skole, har fået Varde Kommune til at standse nedbrydningsarbejdet, skriver JydskeVestkysten.

Kommunen bad i sidste uge Arbejdstilsynet tjekke arbejdet og fik at vide, at der ikke var noget at komme efter. Men via et par forældre fik man tilsendt en rapport med to strakspåbud, som Arbejdstilsynet ikke havde nævnt, fortæller Preben Friis-Hauge (V), formand for udvalget for plan og teknik, til avisen.

Selvom Arbejdstilsynet ikke krævede arbejdet stoppet, valgte forvaltningen at gøre det alligevel, indtil de to strakspåbud er opfyldt. Den beslutning bakkes op af det politiske udvalg.

ak