
VARDE: Mogens Pedersen stopper som kommunaldirektør i Varde Kommune ved udgangen af februar. Den 1. marts tiltræder han som direktør for Hvide Sande Havn, oplyser kommunen.
Mogens Pedersen har været kommunaldirektør i Varde Kommune siden 2014. Inden da varetog han forskellige direktørområder i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Processen med at finde en ny kommunaldirektør bliver igangsat hurtigst muligt.
- Mogens har i næsten ti år haft en fast og sikker hånd på organisationen. Han har været med til at udvikle og skabe et stærkt økonomisk fundament, så Varde Kommune er godt rustet til fremtidens udfordringer. Det er en meget vellidt person, som forlader vores organisation, og jeg er sikker på, at han bliver et stort aktiv for Hvide Sande Havn, siger borgmester Mads Sørensen.
Mogens Pedersen tager over efter Poul Erik Jessen, som i september pludseligt stoppede på Hvide Sande Havn efter gensidig forståelse.
"Ophør af samarbejdet udspringer i en forskellig opfattelse af en række spørgsmål der samlet set gør at begge parter er enige om at afbryde samarbejdet," lød den den gang i en kortfattet meddelelse fra Hvide Sande Havn.
amp / ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.